Jeg er slikmæt. Den der lidt oppustede, kvalmende fornemmelse man får, efter at man har været til børnefødselsdag, og fået spist lidt for mange boller, guflet lidt for meget lagkage og toppet op med alt, alt for meget børneslik.
Børneslik er farligt, der er lidt for nemt at spise, og inden man får set sig om, sidder man der og bøvser vingummier ud af næsen. Men der er én ting jeg ikke forstår, og det er, at mens man med alt andet kan konsumerer mere og mere, jo ældre man bliver – så går det omvendt med ens slik-konsumerings-evner. Jeg er sikker på, at jeg kunne spise både tre og fire gange så meget slik som barn, som jeg kan i dag – uden at få det dårligt!
Er der nogen der lige rækker mig vampyrerne?
P.S. og noget helt andet – som blot kan undre mig: Hvor fedt mon det er, at ens ansøgning til jobbet som marketingkoordinator i Coloplast A/S – kommer frem når der googles på børneslik – Google har en hukommelse som en elefant – eller i det her tilfælde måske mere en chokofant
Det er nok en anelse kedeligt for Hans Fischer, men man kan jo håbe at han har fået jobbet..
Den søgning giver i hvert fald hans startbemærkning “Fast besluttet på at Internet og markedsføring skal være det centrale i min videre erhvervskarriere” en anden betydning
p.s. ja, ja – jeg ved godt at jeg hoven og gør grin med andre på en nem måde – men jeg er stadig påvirket af al den sukker jeg har indtaget…
Gulerødder… de hjælper… ;-)
Det hedder med et fint ord: fødselsdagskvalme :)
Vampyrer – Den er go’
Jeg var i biffen to gange i træk i fredags, og uden en hardcore blanding af Haribos Vampyrer og sort kaffe var det aldrig gået.