Slår du stadig din kone?

På vej ned af Kømagergade blev jeg halvejs taklet af et ufint spørgsmål;

“Har du lyst til at hjælpe med at stoppe vold mod kvinder?”

Og mens mit “Nej tak” allerede var over mine læber – fordi jeg pr. refleks altid smiler og siger “nej tak” til folk der forsøger at sælge mig noget på gadem – kunne jeg mærke en frustration og vrede stige op i mig.

Det er sgu et unfair spørgsmål – for selvfølgelig vil jeg gerne gøre hvad jeg kan for at stoppe vold mod kvinder. Hvem med hjerte og hjerne det rette sted vil sige nej til det?

Og jeg gør det hvor jeg ser det og kan gribe ind. Jeg har interveneret flere gange på gaden, ringet til politiet pga. vold i min ejendom, været frivillig en kort periode i Dannerhuset – og talt alvorsord med kvinder jeg af forskellige årsager kunne se (eller troede) var i voldelige forhold.

Så ja, jeg vil gerne stoppe vold mod kvinder – men nej tak – jeg vil ikke købe et medlemsskab hos Unicef Amnesty som det jo i virkeligheden drejede sig om.

Jeg kan godt lide Unicefs Amnestys arbejde – men jeg bryder mig ikke om deres hvervemetoder.

6 svar til “Slår du stadig din kone?”

  1. tja … nogen ville sige at målet helliger midlet 🙂

  2. visitsen Avatar

    Ja – men de nåede jo netop ikke målet på grund af midlet … og så er de jo lige vidt.

    Og så er Unicef jo i bund og grund en organisation der handler om at gøre noget for børnene, så jeg forstår ikke “slagsargumentet” – men jeg stoppede jo heller ikke op for at lytte.

    Bortset fra det, så synes jeg at Unicef gør et godt stykke arbejde og jeg støtter dem også.

    … og velkommen til 🙂 og sikken nogen fine virtuelle fugle der er på din side.

  3. jeg syntes det er sjovt at istedet for at være “hververe” så er de fleste af disse personer “stalkere”. flere gange er jeg blevet efterfulgt af en person der ikke er sikker på at jeg mener at jeg ikke vil betale 100 kr til X organisation om måneden.

    Det er utroligt når unicef begynder at brande sig på vold imod kvinder – altså jeg er ikke i tvivl om at de dækker det, men måske perifært… de dækker det ikke i min opfattelse af unicef – der har de med børn at gøre – så et markedsføringsstunt måske ?

  4. visitsen Avatar

    .. også velkommen til dig Henriette – og ja, det virker ikke rigtig når man nærmest jages for at blive støttemedlem.

    Mht. salgsargumentet – så kan det godt være at det ved nærmere eftertanke var et Amnesty logo han havde på sin mappe og ikke et Unicef … Det virker mere logisk i forhold til hans udmelding.

    Men jeg kan se at begge organisationer bruger Face2Face-kampagnemedarbejder eller Gadeambassadører så det er lidt same-same but different…

  5. Min søn har arbejdet for Amnesty som “facer”, dog kun en kort tid, da han ikke kunne opfylde kvoten. Mener de skulle hverve en person i timen … i gennemsnit. Og det er altså ikke nemt, så indimellem bliver de “ansatte” noget paniske.
    Tak for de pæne ord om mine fugle 🙂

  6. visitsen Avatar

    Pernille: det lyder også som nogle hårde odds – i det lys er det meget forståeligt at de opleves som stalkere – de må have rigtig travlt.

    Tror bare ikke at det i det lange løb er den måde de vinder “nye kunder i butikken” …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Arkiveret blogindlæg


Skrevet den:

Du har mulighed for:

At skrive en kommentar, eller trackbacke fra din egen weblog.