Savn og forventningens glæde

9. marts 2005

Savn og forventningens glæde

Jeg er dårlig til at savne.

Jeg tror ikke at det er genetisk bestemt, men er ret sikker på at det er tillært. At jeg ret tidligt i mit liv fik lært, at det ikke nytter noget at savne – at man kommer længst ved at være i nu’et og glemme de ting der ikke er i ens liv hele tiden.

Jeg er også ret dårlig til at glæde mig.

Dårlig til at glæde mig til noget der skal ske, være spændt på oplevelser der ligger og venter i fremtiden. Jeg har svært ved at forholde mig til ting, situationer eller menneskelige relationer før jeg sidder i situationen.

Så hvad er det jeg har gang i lige nu…?

Noget på hjertet

3 svar til “Savn og forventningens glæde”

Anita

9. marts 2005

Tjaa, du glæder dig ihvertfald ikke til sommerens komme, men istedet sidder du måske og glæder dig over vejret, som det er nu. Det kunne bedst ligne dig ;-D

Svar
Liselotte

9. marts 2005

Man skal leve i nu’et – men jeg glæder mig nu lidt alligevel 😉

Svar
chris

9. marts 2005

Jeg har det lidt på samme måde. Hvis man ikke glæder sig for meget, så bliver man jo heller ikke skuffet 🙂

Somme tider ville jeg ønske, at jeg bare kunne smide de “fornuftige” hæmninger og virkelig leve og opleve tingene til fulde, men jeg tør bare ikke.

Dumt, men at leve i nu’et er fanme noget lettere sagt end gjort. Undskyld mig 🙂

Jeg misunder virkelig dem, der er i stand til det og ikke bare siger, at de kan. Bare det var mig.

Svar