*

Min krop summer og føles behagelig. Benene er godt brugte og hofterne smurt. Smilet er fundet frem og sidder der stadig – der midt i mit ansigt.

Dét var en oplevelse af de usædvanlige og af de usædvanlige dejlige.

Har længe tænkt på at få mere dans ind i livet. Det er livsgivende og jeg har det altid fantastisk i min krop, når den har været brugt til dans.

Det var første gang jeg havde fornøjelsen af at opleve Samsara Dance Club Copenhagen, men det bliver bestemt ikke sidste gang, jeg bevæger mig ind det fortættede rum med alle dets sanseindtryk.

Det er så anderledes en gå i byen oplevelse – måske fordi det er et helt andet koncept og man ikke rigtig kan stå i en bar og se cool ud, når man har startet aften med at grine af sig selv og hinanden.

Det var en aften med latter, samhørighed, sved, nærhed, fede mennesker og glæde.

… og efter sådan en nat gør det ikke noget, at man vågner op til sommertid og snestorm…