Jeg indrømmer blank – hvis jeg fik en klaphat så ville den passe på en prik. Men nu var det jo sådan, at jeg ikke mente noget ondt, da jeg svingede ud foran dig – selvom jeg så tilbage, så så jeg ikke dig. Måske den høje fart du havde, måske mit blinde øje?

Og jeg undskyldte. Straks, højlydt. Og jeg mente det.

Fair nok at du blev forskrækket og også fair at du gav udtryk for det. Højlydt.

Havde det lydt eder som osteprut og fjantenumse (eller hvad de unge nu siger nu om stunder) havde jeg forstået og accepteret det . Den det jeg ikke forstår er en der siger:

Sådan nogen som jer skal fjernes fra vejen

Hvem er det lige “jer” er?

Jer kvinder? Jer med cykelkurv, med iPod? Os der er ukoncentreret i trafikken? Er det alle dem med hestehale, dem med de røde bånd der skal op af poolen eller os der spiser pølser ved en pølsevogn (ups… men det var faktisk derfor jeg var ukoncentreret – men jeg var kommet afsted uden at spise morgenmad og så var jeg lidt småsulten på vej hjem og jeg skulle aldrig have fået ristet løg, for dem kan man smage igen senere….og et løgbøvs kan altså gøre de fleste en anelse ukoncentreret).

Det var ved at drive mig til vanvid hele vejen hjem … hvilken “jer” er jeg?

Gider du ikke bare nøjes med at skælde mig ud næste gang – jeg kan ikke finde ud af at bære skylden for alle de andre også…