Mens røglugten er ved at blive vasket ud af tøjet, kigger jeg på billeder. Turen var ikke så lang i år. Blot 4½ dag blev det til. Men det var også nok til at jeg blev mættet. Starten levede ikke op til mine forventninger. Men sådan skal det nok være, når man prøver at gentage det perfekte. Senere fik det sit eget liv, og det endte med sol i klitterne, rødvin ved bålet og snak hele natten. Det endte helt ok.

Vi slutter altid af med en skattejagt. Det er ugens højdepunkt og det ungerne taler om hele året. Sidste år fik vi skræmt livet at børnene, så det ville vi forsøge at undgå i år. Forsøge…

For inden vi fik set os om lå døden og lurede i ét buskads og den grumme skovtrold i et anden. Og det viste sig at trold/spå-konen der startede det hele op og gav dem missionen og rollerne, i sig selv var så skræmmende, at turen for et par af de mindste børn sluttede der. Men dem der fortsatte fik muligheden for befri den smukke prinsesse – få de sidste kodeord og dermed løsningen til skatten – for alle ved jo at Ræven vogter over skatten ved bålets varme.

Jeg har været på koloni.