torsdag 1. maj 2008 kl.15:59
Det er godt at reflektere. Det er bare knapt så sjovt, når man kommer frem til egen medvirken i talrige konflikter, som man indtil nu har kunnet lulle sig ind i var andres fejl, fordi de var nogle kvajpander.
Jeg vil gerne vokse og rumme – men jeg har svært ved at slippe oplevelsen af, at der findes kvajpander omkring mig.
Og det er vist ikke så stort igen.
Det er måske ikke ‘larger-than-life’stort. Men erkendelsen er stor, og følelsen noget så umanerlig menneskelig ….
… og menneskelig det er jeg
Verden omkring dig er fyldt op med kvajpander!
… og det er noget du vil skrive under på?