Jeg er nem.

Når nogen masserer min hænder (eller fødder) er jeg klar til at give dem mit hjerte, sjæl, krop eller bare ussel mønt, for når det gøres rigtig, går det lige i hjertet og selv den mest utænkelige person, bliver pludselig min sjælefrænde for et øjeblik.

Er lige kommet retur efter 20 min. fysioterapi på arbejdspladsen og selvom målet “bare” er at se om vi kan komme mit mere og mere insisterende karpaltunnelsyndrom til livs, så var jeg en lille bitte smule i himlen i de 10 minutter hvor han masserede mine hænder.

… og syndromet… det trives desværre i bedste velgående selvom jeg forsøger at bekæmpe det på forskellige måder.