Mandlig kollega: “lad vær’ med at kigge ud af vinduet – jeg har lige set to fyre stå og ryste sig af, op af træet”
Mig: *op af stolen med en lynhurtig drejning af kroppen mod vinduet* “hvad, hvor … du skal sgu’ da ikke fortælle mig sådan nogen ting, når de er overstået”
Uden for mit vindue er der en græsplæne og lige nu er den mokket til med folk, scener og telte med udskænkning af alkoholiske drikke. Folk hygger sig i solen og et band er ved at gøre klar til at spille – og så de ovennævnte unge mænd, der letter sig op af træerne … og jeg overvejer om det ikke er en sag for Arbejdstilsynet, det er jo ikke til at arbejde med den uorden – og hvad med de psykiske følgeskader…!
3 svar til “Psykisk tortur”
Det er vel værre med de fysiske skader… sådanne pludselige ryk op af stole, efterfulgt af lynhurtige drejninger af kroppen kan skam godt gi’ skader… Men…
Var der i øvrigt ikke noget med nærsynethed?
Der er masser af nærsynethed (og en lille smule snæversynethed) men førstnævnte afhjælpes med briller, der anvendes i arbejdstiden.
Men rolig nu Ole, der kom ingen fysiske følgeskader…
[…] kan ikke sige så mange grimme ting om ham som jeg gjorde dengang, før jeg vidste han læste med (#1, #2, #3), men det var dejligt at høre de roser der blev uddelt ved hans fratræden. Og dejligt at […]