De står på der i Stenløse – linie H mod Farum med deres blonde/sorte/lilla strit hår, piercede øjenbryn, deres malede øjne, deres nye sorte lange læderfrakker, røde kontaktlinser og sorte negle.

Så sidder de der og siger “fuck dig” med deres pæne forstadstemmer. Kun pigen med den (i dagens anledning) lilla hanekarm, falder ud af jagonen da hun “åh skatter” kæresten, for at få den fælles flaske hvidvin, der går på omgang.

Og jeg sidder der og kigger på dem og tænker tilbage. Tænker tilbage til mit oprør, mine malede øjne og strittende farvet hår og mine ønsker om at provokere.

Og verden går i ring og de er næsten yngre end den piercing, jeg stadig har i tungen – og hvordan kan de tro at de stadig kan provokere?.

Men måske kan de stadig?

Måske er den forstad de kommer fra lige så intolerant, som den jeg kom fra. Måske er der stadig nogen, der ryster på hovedet og tænker “ungdommen nu om stunder – næ da jeg var ung…” og så husker noget helt andet. Noget med pæne ankelsokker og plisserede nederdele.

Jeg syntes de var helt vildt søde – som de sad der og legede seje – og jeg er sikker på at det ville have været helt vildt provokerende, hvis jeg var gået op og havde sagt det til dem….