Perspektiv

Har haft det skidt de sidste par dage.

Når man sidder og brækker sig ned i en plastikpose, i fuld fart på en regnvåd motorvej, så synes man at man har haft bedre øjeblikke i ens liv, og når man ligger krøbet sammen i fosterstilling i sengen og tysser på underboens violinspil, fordi det skærer gennem ens allerede halvt overskårede kranie og bringer ens migræne op i et helt nyt niveau, så har man temmeligt ondt af sig selv.

Men når man så tænker på, at man i går var inde forbi sit arbejde, og fandt ud af, at nogen slukkede solen og lod et livstykke af et menneske, drukne i sin ferie – så føler man sig ydmyg.

Og forundret og vred og frustreret … og …. og…..ufattelig tør for ord.

Sidst vi spiste frokost sammen spiste hun en dåse makrel i tomat og en kæmpe stor rød peberfrugt. Jeg håber i den grad, at hun nød den frokost og at hun nåede at nyde en masse liv, inden lyset blev slukket helt og uigenkaldeligt.

Da jeg hørte hun var druknet, forstod jeg ikke at det betød at hun var død – for nogen mennesker er så fulde af liv, at de opleves som udenfor normal sfæren, som udødelige – og sådan var hun.

Ung, smuk, charmerende, smilende – sød, selvom hun havde alt gående for sig – eller måske netop derfor. Lige i starten af sit rigtige voksenliv … og nu – på ferie for altid, druknet i det hav, jeg ellers elsker så højt.

R.I.P.

3 svar til “Perspektiv”

  1. Åh, hvor tragisk. Det virker altid mere meningsløst, når det rammer unge mennesker med hele livet foran sig. Det sætter virkeligt ting i perspektiv.

  2. knus til dig, Visitsen.
    det gør mig ondt.

  3. visitsen Avatar

    …det er helt meningsløst og tak begge to

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Arkiveret blogindlæg


Skrevet den:

Du har mulighed for:

At skrive en kommentar, eller trackbacke fra din egen weblog.