påsketraditioner

Når det er anden gang er det næsten en tradition. Vi mødes i familien – fætre og kusiner til påske. Normalt (eller sidste år hvor vi startede og til Mortens aften hvor vi fortsatte ) laver jeg en steg og de andre medbringer forskelligt tilbehør. Og det plejer at være supergodt.

I år bliver vi lidt færre, så jeg har sagt, at jeg gerne vil lave maden. For jeg elsker at lave mad og det er lang tid siden jeg har lavet en rigtig middag til andre, i god ro og orden.

Her til morgen har jeg kreeret menuen. Det er altid en udfordring, når der er næsten lige så mange vegetarer som kødspisere – specielt når vegetarene kommer i forskellige grader. Så det bliver lidt af hvert:

Forretten bliver en lille tallerken med hapsere:
– Persillesuppe (der er den mest creamede og fantasifulde oplevelse – og grøn, grøn, grøn)
– Æg med blommen rørt med reven ingefær og vaniljeeddike
– Røget lakserullade med brøndkarse, serveret med sesampandekager og chillimelon
og selvfølgelig lækkert italliensk brød med god krumme

Hovedretten er:
– Lamsesteg til kødspiserne (jeg vil tro jeg putter godt med rosmarin og hvidløg i den)
– Feta og spinattærte til veggerne (og det er ikke fordi vegetarer altid skal have tærter, men fordi den er superlækker)
– To gode salater: broccoli med ristede solsikker og advokado med sorte bønner

Desserten er is i form af et hjerte….

Og jeg glæder mig til at komme igang – elsker når jeg kan gå og hygge mig i ro og mag … tænke og smage.

4 svar til “påsketraditioner”

  1. Hvor blev jeg sulten 🙂

    Rigtig god fornøjelse med det hele… og god påske 🙂

  2. visitsen Avatar

    Det blev jeg også – damn, jeg er god … 😉

    Tak og i lige måde med påsken

  3. Uhhm – øv at man ikke lige hører til i din familiekreds.
    Men god inspiration til en anden god gang. Og god fornøjelse med hele familien. Dejligt med disse traditioner.

  4. visitsen Avatar

    Tak skal du have conny – det kan være at der på et tidspunkt bliver et par ledige pladser i familien … der findes da tidspunkter hvor man har lyst til at skifte nogen ud – så skal jeg nok have dig i tankerne 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Arkiveret blogindlæg


Skrevet den:

Kategori:

,

Du har mulighed for:

At skrive en kommentar, eller trackbacke fra din egen weblog.