Der er mange ting jeg elsker ved at bo på Vesterbro. En af dem er den variation og etnicitet her er. Udover alle de tyrkiske og pakistanske butikker, der er spredt ud over det meste af området, har vi det kinesiske/asiatiske område nede ved hovedbanegården, afrikanske butikker på Gasværksvej og et bestemt område af Istedgade, og nu er der også ved at komme et japansk tema oppe omkring Skydebanen.

Og så er der Værnedamsvej – hvor der hviler en lille fransk sky og du nogen gange kan gå hele strækningen og kun høre folk tale fransk.

På en eller anden måde, er ting bare smukkere på fransk. Selv små forkælede møj-unger.

Sådan en mødte jeg hos min yndlingsbager i morges. Lille Pierre, der var opsat på en kæmpe chokolade-kage. Moderen og den søde franske bagerjomfru prøvede at parlamentere med barnet. Det fløj frem og tilbage med franske gloser – sikkert gode argumenter for hvorfor han ikke skulle have chokolade-kagen. Til sidst blev en chokolade-muffins hevet frem som trumf.

Men lille Pierre holdt fast i sit “non” og til sidst blev det ungen for meget og med et velanbragt “merde” fløj han ud af døren og løb hen for at gemme sig.

Og havde det været lille Peter – og “lort” – tror jeg ikke, at jeg havde smug-grinet, mens jeg låste cyklen op og kørte videre til arbejdet.