Mine bussemænd er sorte og neglene flosser. Ryggen værker og når jeg rejser mig tar’ det lige lidt tid, inden jeg kan rette mig helt ud.
I mit køkken står der et glas med syltede paradisæbler og grevindens syltetøj, mens saften til paradisæblegelé står og drypper. Det er som i gamle dage.
En veninde, der er den lykkelige ejer af en nyttehave, har tilbudt mig partnerskab. Ikke som i “lykkeligt til vores dages ende” – og dog…
Jeg har accepteret og i den kommende tid skal de nærmere retningslinier drøftes. Arrangementet blev fejret med nedrivring af to gamle kompostbunke. Og paradisæbler….
Skriv et svar