Der er ingen tvivl om at jeg i forskellige situationer har fået ting eller gunstbevillinger med det henblik, at få mig til at holde kæft. Jeg har fået en større lejlighed på den konto, og da jeg i tidernes morgen skulle have en ny overbo, blev jeg kontaktet med henblik på selv at sætte en i forslag.

Min strategi har altid været at tage imod og så kæfte op som normalt. Fair nok hvis nogen vil give mig noget – men de skal da ikke regne med at de kan købe min loyalitet. Jeg plejer dog at joke med at jeg sagtens kan købes og et eller andet sted, tror jeg på at stort set alle mennesker kan købes til at handle eller undlade, hvis bare prisen er rigtig.

I går fik jeg et gavekort på 300 kr. fra en restaurant i den ejendom jeg bor i. En slags “forskudsplaster på såret” fordi de nok kommer til at generer mig i denne uge.

Jeg syntes at det var en fin gestus fra restauranten. Fair nok at sige, vi har en smaddertravl uge, vi gør hvad vi kan og her er lidt til at opveje nogen af ulemperne for dig som beboer.

Men hvornår er noget et plaster på såret og hvornår er noget den rigtige pris for at man opnår at nogen undlader at gøre myndighederne opmærksom på, at her har vi nogen erhversdrivende, der ikke overholder de regler der er for virksomhedsdrift.

Og er 300 kr. den rigtige pris hvis det bliver en uge med affald og stank, paller med varer og åbne restaurantionsdøre, som det plejer at være?

Der står i Forskrift vedrørende miljøkrav i forbindelse med indretning og drift af restaurationer i Københavns Kommune hvad man må og ikke må når man vælger at drive restaurant. Og det er vel egentligt ikke helt urimeligt:

§ 6. Driften af restaurationer må ikke give anledning til væsentlige støj – og lugtgener l omgivelserne.

§ 8. Vinduer og døre til det fri skal holdes lukkede, være tætte og forsynet med effektive lukkeanordninger.

§ 10. Restaurationer, der har trapperum eller andre arealer fælles med boliger, må ikke benytte disse til vareopbevaring eller på anden måde lade disse indgå i virksomhedens drift.

§ 13. Affaldsopbevaring, håndtering og bortskaffelse må ikke give anledning til væsentlige gener i omgivelserne.

Mon de mener at jeg for 300 kr. sådan skal give køb på de her bestemmelser, for så skal dem i Miljøkontrollen jo også have et gavekort … og hvad er det nu det hedder når en virksomhed beder en offentlig myndighed om at lukke øjnene, bare sådan lidt.

I går drak jeg citronsyre. Det var ikke med vilje og det var surt.

Først troede jeg at det var overboens kat, der havde pisset i min kop. Det er nemlig en usandsynlig mopset kat og den havde lige været i nærheden af min kop. Dernæst gik det op for mig at jeg havde lavet te på den gang citronsyreblanding jeg lige havde afkalket min elkeddel med.

Det er et af mine skrækscenarier – at drikke et eller andet giftigt ved en fejl. Jeg plejer altid være utrolig hysterisk med at markere når jeg eksempelvis afkalker eller bruger andre usunde væsker i huset. Det havde jeg ikke gjort igår. Og da jeg lige skulle lave en kande te inden jeg skulle ud af døren, tændte jeg bare for el-kedlen …. for der var jo allerede vand i den!

Når uheldet nu var ude, var det heldigt at det var citronsyre som ikke er så specielt farligt.

Men da der på beholderen stod, at man skulle søge lægehjælp omgående ved indtagelse, så ringede min ven til Traumecenteret, mens jeg drak en liter mælk. Faren kunne hurtigt afblæses. Jeg ville højst få lidt mavepine. Det gjorde jeg nu ikke. Men jeg var lidt sveden i den ene mundvig, men også det gik over.

Ved nærmere eftertanke, så var der et eller andet ved smagen jeg godt kunne lide – måske handler det bare om at dosere citronsyren rigtig…..

Lige om lidt smutter jeg forbi Langelinie til “blomsterkiggeri” eller Hanami som japanerne kalder det. Og de ved nok hvad det skal kaldes – for det er derfra traditionen stammer. Og jeg kidnapper min niece, som så skal opleve blomsterierne med mig.

Det er lige her det sker: Hanami på Langelinie

P.S. Min overbo siger at jeg bare skal tage barnet med mig hjem bagefter. Han mener at en bortforklaring om “at jeg sgu kom til at tabe hende” holder. Han har også lovet at stå mig bi, hvis der skulle komme nogen og kigge efter barnet … så måske..

U P D A T E

Når man tror man skal ud og se noget a la det her:

…så var der ikke helt så meget at komme efter rent blomsterligt. De sidste par dages knapt så milde vinde, havde blæst blomsterne i havet – så at sige.

Men efter at folk havde fundet træerne (og fundet ud af at det ikke var god tone at spørge efter dem … men når man nu ikke kunne se dem….) var der trommerier og en borgmester, der holdte tale og man så også en prinsesse – omend én af de, ikke helt så nye.

Det var fint og englebarnet dansede (og snottede lidt for sommeren er blevet til vår) og vi hyggede os, inden vi cyklede tilbage gennem København i den smukke forårsaften.

Næste år må der gerne være blomster på træerne og varme og så vil vi løbe rundt under træerne og hvivle blomsterblade op med det uddelte vifter……

P.S. Barnet blev returneret – det havde 11-taller under næsen. Og jeg har en begyndende ømhed i venstre side af halsen … hvor hurtig smitter sådanne børnevirusser…?

Nu hvor det er ved at være et års tid siden jeg sidst snittede i mig selv, er det jo på tide at jeg gentager succesen.

Så det gjorde jeg.

Heldigvis havde en betænksom ven begavet mig med en mini nødhjælpspakke (Lifesystems Pocket First Aid Pack) ved min sidste fødselsdag og overboen har engang været samarit i hæren.

Så ved denne kombineret hjælp, slap jeg endnu engang med skrækken – og ikke mindst: livet i behold.

?ren – tjae… det er straks en anden sag. Men i det næste stykke tid, kommer jeg til at gå og pege finger af folk, selvom det måske burde være omvendt!

Men med den kommende jul mente, kunne det være jeg skulle overveje at ønske mig et Falck abonnement, der er noget med at der er gratis genopfyldning af førstehjælpskassen.

Mine egne chokoladebeskrivelser jog min feberhede krop ud i køkkenet. Den søgte efter hurtig tilfredsstillelse og som ofte i disse situationer endte det i skuffelse. Der var ingen søde sager og hvad gør en klog, når det eneste man støder på er to squach…?!

Læs videre her

Sved er haglet af mig, en anstrengelsens tåre er knebet – men det var først her i dag, ca. 10 centimeter fra at jeg var færdig, at jeg udgød – om ikke mit hjerteblod – så det der kommer fra højre hånds pegefinger.

Treenigheden er fuldendt – ved rensningen af min stuk har jeg givet blod, sved og tåre.

Jeg er en gør-det-selvkvinde af guds nåde – dog mere af “nåde-nåde”-nåden end i formen gudsbenået” – der jo betyder talentfuld. Det har nu aldrig forhindret mig i at kaste mig ud i projekter, der involverer boremaskiner, save eller andet værktøj. Nogen gange med gode resultater, andre gange bare med resultater.

I dag nåede jeg så frem til et af de der resultater jeg godt kunne have været foruden. Jeg har det bedst med at min krop hænger sammen som en helhed – det er så sjusket når en del af ens pegefinger ligger i en gummihandske, eller på gulvet eller guderne må vide hvor – selvom det kun er spidsen.

P.S. Jeg er færdig med at rense stukken ned.

P.P.S. Overboen kom ned og forbandt mig. Det første han gjorde var dog at tilbyde mig en smøg. Han havde glemt at det i dag er én måned og én dag siden jeg røg min sidste smøg.