• Computersnak på højt plan

    H: Hvad fanden har Jens (= den lokale it-ekspert) sagt til den printer? Uanset hvad jeg gør så printer den ud på gult papir!

    Mig: sagt til? Tror du han sådan går og snakker med materiellet?

    H: Et eller andet har han gjort, for den er da gået helt i ged og jeg kan ikke aflevere til Direktionen på gult papir

    Mig: tror du ikke det har noget at gøre med hvordan du har sat din printer op, inde i, du ved dit program-noget?

    Jo, vi har skam samtaler på højt it-niveau her på kontoret og vores Jens har travlt.

    I morges var det min tur til at hidkalde ham, da jeg ikke kunne logge på systemet. Havde ellers prøvet at gen-starte maskinen tre gange, inden jeg ringede efter hjælp.

    Problemet?

    Der lå en bog hen over mit keyboard og den trykkede på ctrl-knappen…


  • Fristelser

    Summen af laster er konstant – siger man. Når jeg rigtig skal synde foregår det her . Jeg ifører mig min mentale alpehue og min indre stemme råber “Vive la France”. Jeg røver og raner og sanker til huse.

    Der er ingen fede flødekager eller klæge wienerbrødsstænger. Til gengæld er der croissanter så luftige, sprøde og lette – at man skal passe på med at nyse, mens man spiser dem. Frugttærter, smukke og farverige som ekspressionistiske billeder og kager som jeg af erfaring ved, folk drømmer sig tilbage til, selv måneder efter den sidste krummer er spist.

    Min yndling derinde, er deres rabarbersnegl. Det sprøde brød, der står i perfekt kontrast til den lidt bløde syrlige rabarberkompot. Den ser ikke ud af meget – rabarbersneglen – men det er harmoni på det højeste plan.


  • hvor blond er jeg så?

    eller Støvsugerbanden går amok

    Man er efterhånden vant til at finde lidt af hver i sin mailboks: virus, tilbud om brystforstørrelser, utallige opfordringer til at deltage i orgier, der får Sodoma og Gomorra til at ligne en søndag eftermiddag i Struer Å men i morges fik jeg mig alligevel en overraskelse:

    Jeg var på ferie i slutningen af januar og havde der mødt nogle forskellige mennesker, bl.a. et lidt ældre ægtepar fra provinsen. Begge pensionerede med børn og børnebørn. Vi tilbragte en god del tid sammen, og som man jo gør, udvekslede vi mail-adresser ved slutningen af ferien. Da jeg forleden fik en mail fra dem, skrev jeg en pæn, men rimelig intetsigende mail tilbage.

    Manden i huset, svarede tilbage – herunder bl.a. at han godt kunne tænke sig at komme forbi og se hvordan man boede i byen og om han måtte få mit tlf.nr. så vi kunne arrangere et besøg.

    Tænkte, at det kunne der vel ikke være noget galt med, han er jo pensionist og har sikkert svært ved at få tiden til at gå. Men åbenbart ikke..

    I morges fik jeg en mail tilbage hvor der bl.a. stod:

    “Du er en køn pige. Det viste du især, da jeg så dig i det hvide blondeundertøj, hvor den kønne brune farve matchede til undertøjet.”

    .. og så så man lige mig tænke “hvad fanden skete der dér!” Jeg blev så forfjamsket, at jeg lukkede mail-programmet.

    Her troede jeg, at jeg sad og skrev med Hr. og Fru Danmark om en søndagsfornøjelsestur til Købstaden – men hvor jeg sad i min ende og tænkte på at byde på kaffe og kage – sad han så åbenbart i den anden ende og tænkte mere på muligheden for noget frem og tilbage.


  • ups – hjælp, jeg er på………..!

    (måske)

    Sidder her stille og roligt og kigger via blogbot på nogle af de weblog(-s, weblogger – hvad hedder det i flertal?) jeg det sidste ? år har fulgt mere eller mindre med i – og pludselig opdager jeg at min blog er ført på en blogroll…………!

    Og hvordan var det så lige at det kunne ske?

    Det eneste svar jeg umiddelbart kan komme på er, at jeg i et øjebliks kækhed satte url’en på en kommentar hos /many (aka blogger-dronningen) og dermed gjorde mig åben for indsigt……….? (eller også er det fordi han kender en, der kender mig – og den ene har fortalt den anden, om det her lille projekt?)

    Pludselig kan jeg mærke præstationsangstens kolde ånde blæse mig i nakken……….. vil jeg egentligt der her weblog-blog-skrive på nettet-noget?, har jeg noget at sige?, hvem læser med? – og hvad nu hvis der slet ikke er nogen der læser mig – og puha, mit design er jo slet ikke kommet op og køre………… bla. bla. bla.

    ………og måske skulle jeg bare droppe hysteriet, få mig meldt på den der blogbot, og komme igang med at skrive og glemme det store forkromede overblik…………….


  • Lov

    (eller når musene er ud spiller kattene på bordene)

    image

    Hjemme hos os, har vi een regel der håndhæves hårdt: ingen katte på bordene!

    Ser ud til at reglen er taget op til diskussion. Jeg tror argumentet er: når der der dug på, er det en sofa.


  • Guldklump

    image

    Jeg kender en, der nu har været en storebror i 15 dage. I betragtning af at han har været enebarn (og enebarnebarn) i næsten 6 år, klarer han opgaven fortrinligt, men han har også med sædvanlig børnelogik fået fordel børne-pladserne i familien:

    “Jeg er guldklumpen, lillesøster en sølvklump og hvis vi får en til, så er det en bronze-klump!”


  • størrelsen betyder ikke noget

    eller det er da hvad man siger

    Jeg kan bedst lií brugt tøj. Det er så meget nemmere; det er vasket når du får det, så der kommer ingen overraskelser første gang du hiver det ud af maskinen, det gør ikke så meget hvis man spilder (hvilket jeg er slem til ñ og nok årsagen til at jeg har gået i sort tøj de sidste 20 år), men bedst af alt, det kommer i den størrelse det kommer i og enten kan du passe det ñ eller også passer det ikke og så er den prut slået.

    Men sådan er det ikke ude i den store (forbruger)verden ñ her kommer alting i alle mulige størrelser, og ekspedienterne forventer at du er klar over hvad størrelse du bruger. Og hver gang sådan en ekspedient stiller mig det ellers relativt uskyldige spørgsmål îhvad størrelse bruger duî ñ går jeg i panik ñ for jeg har ingen anelse!

    Jeg er jo et relativt lille menneske kun 160 høj ñ så man skulle tro den rette størrelse var en îsmallî, men sådan er det ikke-nikke-nej. Nogen gang passer small ñ men jeg har også tøj i x-lage, min krop passer ind i klædestykker, der pryder sig med at være en fiks lille str. 38 eller konemodellen i str. 44, og det er ikke fordi jeg normalt går rundt og taber mig og tarí på med samme hast som tidevandet.

    Min teori er at designerne og tøj-fabrikanterne er nogle onde og grusomme mennesker, der helt for deres egen fornøjelse, varierer størrelserne ñ bare fordi de kan.


  • Sodomi – eller “du må godt i numsen”

    I denne tid hvor nogen raser over Lars Løkke Rasmussen og andre (igen igen) insisterer på at sætte lighedstegn mellem sodomi og zoofili, kan jeg ikke lade være med at pippe med mit bidrag:

    Hvad i alverden er det der gør, at vi i Danmark blander begreberne så meget sammen, at sex med mænd går hen og blir’ til sex med dyr?

    Ordet sodomi stammer oprindeligt fra ordet Sodoma, den lystens by, der skrives om i Biblen. Det sted hvor mænnerne i byen hellere ville ligge med to unge smukke engle (af hankøn) end de to unge kvinder, der ellers blev stillet frit og kvit til rådighed af deres fader Lot. Lot, der efter sigende, råbte til pøblen: Nej, brødre, I må ikke handle ondt! Jeg har to døtre, som ikke har ligget med nogen mand. Dem vil jeg føre ud til jer, så I kan gøre med dem, hvad I har lyst til. Men disse to mænd må I ikke gøre noget; de er gæster under mit tag.´

    (faderkærlighed af bedste beskub)

    Godt nok har engle efter sigende vinger af fjer – men dyr kan man vel ikke ligefrem kalde dem – så hvordan sodomi i det danske sprog (modsat alle engelsktalene lande) er gået hen og blevet til sex med dyr, går over min forstand.

    ……….og tror du ikke på mig, kan du selv læse mere her (1.mosesbog, 19.1)



  1. Sikke smukke tasker, på hvert deres måde Og med deres egen historie Du er heldig og havde dem



De søde, de gode, de slemme og de helt forfærdelige. Læs andres hemmeligheder på PostSecret:

Link til postsecret.blogspot.com