• Så er der rester

    I går aftes nåede jeg efterhånden frem til at få ryddet op i resterne, efter sidste weekends fødselsdagstjams.

    Man kan undre sig lidt over hvad jeg egentlig havde i tankerne op til arrangementet, for det jeg står tilbage med er følgende:

    * 1 liter fløde yoghurt
    * 1 liter creme fraiche
    * ? hvidkålshoved
    * 5 forskellige mere eller mindre halvspiste oste

    Og så er det jeg spørger mig selv: hvordan får man lige noget fornuftigt ud af det?


  • hul igennem…………?!

    Bor i en ejendom der blev byfornyet i 99/00. I forbindelse med byfornyelsen skete der mange mystiske ting. En af de mere bizarre er at udlejer og tdc blev uenige om hvem der ejer kablerne inde i ejendommen. Tdc siger det er deres, fordi de ejede de kabler der var i ejendommen før byfornyelsen og udlejer siger at det er deres fordi, de har lagt alle de nye kabler ind.

    Mens striden har stået på (i 4 år and still counting) vil tdc ikke lave en aftale med udlejer om en fælles opkobling til ejendommen. Da vi flyttede tilbage til ejendommen regnede udlejer med, at det var muligt, at få en sådan fælles opkobling og på forventet efterbevilling begyndte udlejer derfor at opkræve for kabeltv over huslejen, for alle nye lejere. Pengene er troligt blevet opkrævet måned efter måned, år efter år – og aldrig nogen sinde blevet afregnet overfor tdc.

    Tdc har sædvanligt rod i deres system, så de startede ud med at levere signal til hele ejendommen – nogle beboere var ikke klar over det og koblede sig op separat og andre gjorde ingenting. Senere har tdc lukket for signalet hos nogle af beboerne, mens andre stadig guffer gratis kabeltv.

    Det er en fuldstændig forrykt situation, hvor nogle af beboerne altså betaler både til tdc og udlejer, andre tror de betaler over huslejen – hvilket de altså ikke gør, da pengene aldrig kommer videre end til udlejer, og endelig er der nogle, der hverken betaler til udlejer eller tdc og alligevel får kabeltv.

    Som formand for beboerrepræsentationen har jeg prøvet at få situationen normaliseret, siden jeg i 2001 blev klar over hvad der foregik. For et par måneder siden lød meddelelsen om, at der var indgået en aftale ñ men der er stadig ikke kommet nogen tilbagemelding hverken fra udlejer eller tdc.

    Det er frustrerende ikke at vide hvad der foregår og det er pinligt ikke at kunne komme med en redegørelse overfor de andre beboere. For at få noget at vide, har jeg har prøvet med trusler, juridiske breve, endeløse telefonopkald og i dag prøvede jeg så med denne mail:

    Fra: Visitsen
    Sendt: 4. marts 2004 16:57
    Til: udlejer
    Cc: udlejers chef
    Emne: Hvad skal jeg sige….?

    Kære H

    ……….hvad skal jeg sige på vores generalforsamling den 9. marts?

    – hvad er status med aftalen med tdc?
    – hvornår kommer der noget materiale omkring det ud fra dig?
    – hvor meget er det endt med at koste?
    – bredbånd via kabelnettet?
    – hvornår træder det i kraft?
    – hvordan melder man at man gerne vil ha’ den ene pakke eller den anden?
    – hvornår får folk pengene fra jer retur?
    – hvem får nogen?

    + ????????????????? du kan sætte efter behov.

    Vil du ikke nok være sød at give mig noget, jeg kan tage med på mødet så jeg ikke for 4 år i træk skal fortælle folk, at “udlejer og tdc kan ikke blive enige om en aftale og derfor skal du betale for noget du ikke får noget for og du skal ikke betale overhovedet og du skal bare betale til tdc”

    Med venlig hilsen
    Visitsen
    Formand

    Måske er der håb forude for jeg fik da et svar i dag:

    Jeg skal nok se at nå en afklaring og få sat en redegørelse
    sammen til dig inden generalforsamlingen.

    Med venlig hilsen

    H


  • Lykkelige omstændigheder

    Som den lykkelige ejer af en 14-årige genbrugskat – Emse – kan jeg ikke lade være med at tilslutte mig glædeskoret:
    “>


  • Lykkelig indretning

    Apropos lykke og boligindretning så tror jeg at jeg ville være betydelig mere lykkelig hvis jeg havde Pantons fantasifulde sæbeboblelampe i mit hjem.


  • Familie-ligheder

    Var forbi for at kigge på yngste-prinessen, min tre uger gamle niece. Den stolte moder sad med barnet på skødet, kiggede på vidunderet og derefter på mig. “Jeg tror hun kommer til at få din næse” – stolt var jeg og skulle lige til at komme med en kompliment, indtil det blev efterfulgt af “… ja, sådan en rigtig kartoffeltud”


  • hvad nu hvis

    image vi alle sammen kun har et bestemt antal mennesker, vi kan være venner med. Hvis det eksakte antal mennesker, der skal komme ind i ens liv som venner, er forudbestemt. Hvis det er sådan, at når du mister en ven, så kan der ikke komme en anden i stedet. Ville det få os til at passe bedre på vores venskaber – få os til at yde mere, gide noget mere…………


  • Kom min pige, og sæt dig på mit skød

    så skal jeg fortælle dig lidt om virkeligheden:

    Når en mand fortæller dig, at han ikke er romantisk, så er det ofte fordi han ikke er romantisk. Det er ikke noget han siger, for at du skal tro, at han ikke er romantisk – så han kan komme og overraske dig med et eller andet romantisk indslag. Nogle ting er lige ud af landevejen


  • På den tøse-agtige måde

    eller Skabsprinsesse

    Normalt er jeg mest til det strømlinede og stringente – boligindretningen er relativ minimalistisk og klædeskabet indeholder primært tøj i afdæmpede farver. Det sidste lyserøde klædestykke jeg købte var i starten af 80’erne, hvor jeg blev den glade ejer af en pink overall fra Frøkjær og rendte rundt og lignede en anden Miss Piggy. Men tøse-genet fornægter sig alligevel ikke og i går fik det lov til at komme til udtryk i denne kage:

    Som jeg havde kreeret og medbragt til kollegaerne i går i anledning af en kommende event

    image


  • Sådan har vi altid gjort

    Startede min dag med et erfa-møde på en anden arbejdsplads. Vi skulle sammenligne arbejdsgange og se på alternative måder at løse forskellige opgaver på.

    Selvom jeg stadig føler mig relativ “ny” her på mit job (ansat i 2001) kan jeg alligevel mærke hvordan det nogen gange kan være svært ikke at falde i “sådan har vi altid gjort gryden”.

    Genså helt tilfældigt en mail jeg tidligere har modtaget af en kollega, der på mange måder ret godt illustrerer problematikken:

    -o0o-

    Start med et bur, indeholdende 4 aber. Inde i buret ophænges en bananklase i en snor og en trappestige placeres under bananerne.

    Inden længe vil en abe gå hen til stigen og begynde at klatre op mod bananerne. Lige så snart aben rører stigen, oversprøjtes alle de andre aber med koldt vand.

    Efter et stykke tid, vil en anden abe gøre et forsøg, med samme resultat: de resterende aber bliver oversprøjtet med koldt vand.

    Efter rimelig kort tid, vil de andre aber gribe ind, hvis en af aberne forsøger at klatre op af stigen.

    Fjern nu det kolde vand. Fjern endvidere en af aberne fra buret – og put en ny abe ind i buret.

    Den nye abe vil opdage bananerne og ønske at klatre op af trappen. Da han gør sit første forsøg, overfalder alle de andre aber ham – til hans store overraskelse og skræk. Efter endnu et forsøg og endnu et overfald, må han konkludere, at hvis han forsøger at klatre op af trappestigen, vil han blive overfaldet.

    Fjern endnu en af de originale aber og erstat den med en ny. Den nyankomne vil også forsøge at klatre op af stigen og blive overfaldet. Den næst nyeste abe tager del i afstraffelsen med entusiasme!

    Erstat den tredje originale abe med en ny, så en fjerde og en femte.

    Hver gang den nyeste abe forsøger sig på trappestigen, bliver han overfaldet. De fleste af de aber, der deltager i overfaldet, har ingen ide om hvorfor det er så forbudt at klatre op af trappestigen, eller hvorfor de overfalder dem, der gør et forsøg. Efter at have erstattet alle de originale aber, har ingen af aberne prøvet at blive oversprøjtet med koldt vand.

    Uanset hvad: alle aberne har lært at man ikke skal forsøge at klatre op af stigen efter bananerne.

    Hvorfor ikke?

    Efter hvad de ved, så er det fordi at “sådan det altid er blevet gjort herinde” og det min ven, er måske sådan mange vaner og kutymer på din arbejdsplads er startet…

    -o0o-


  • Pas på – det kan nås endnu!

    Det kan nås fordi det er skuddag helt frem til kl. 24.00!



  1. Sikke smukke tasker, på hvert deres måde Og med deres egen historie Du er heldig og havde dem



De søde, de gode, de slemme og de helt forfærdelige. Læs andres hemmeligheder på PostSecret:

Link til postsecret.blogspot.com