På toppen af jorden

Som jeg stod der i mørket, med den lysende slange foran mig: op, op, op – næsten i det uendelige og klart i det ubærelige, var det jeg tænkte ved mig selv, “hvordan er jeg endt her“, “hvad har bragt mig i denne situation” og “hvordan kommer jeg ud af den, med både ære og heldbred i behold”.

Jeg er ikke den, der har behov for at udfordre mig selv med fysiske udskejelser – faktisk er jeg nok mere doven. Havde jeg vidst hvad jeg havde begivet mig ud på, var jeg blevet ved jorden.

Men havde jeg ikke overvundet mig selv, havde jeg på den regning snydt mig selv for både en fantastisk naturoplevelse og en fysisk overvindelse, der om ikke andet end et kort øjeblik fortalte mig, at når jeg kan gøre det, kan jeg gøre så meget andet, jeg ellers ville betvivle.

Jeg besteg et bjerg.

Sri Pada - Adams Peak

2.224 meter højt. 4.960 trappetrin. Kilometer og højdemeter. Hvinende lunger på vej op og smertende knæ på vej ned. En optur med mørke, stjerner og måne og nedtur med en natur, der udfoldede sin skønhed meter efter meter, skridt efter skridt.

Siden min første tur til Sri Lanka i 1999 har jeg tænkt på at næste gang jeg kom til Sri Lanka ville jeg bestige Adams Peak (også kaldet Sri Pada). Det skulle blive til fem ture derned, før jeg kom op på det bjerg.
Solopgang
Og havde det ikke været for mine rejsefæller var det ikke usandsynligt at jeg var vendt om på halvvejen.
style=

Sri Pada/Adams Peak er et helligt bjerg. Turen derop er en pigrimstur for mange troende. På toppen er der et tempel, og templet huser et helligt fodaftryk. Bjerget og aftrykket er en helligdom for mange forskellige religioner. De forskellige religioner har dog hver deres historie om aftrykket. Buddhister mener at det er Buddhas aftryk, angiveligt sat på hans færd fra Indien over Sri Lanka.Talmilske hinduer mener at fodaftrykket er Shivas, mens kristne og muslimer, at det er sat af Adam. Sidstnævnte følger iøvrigt den legende der er, om at Sri Lanka var den oprindelige Edens Haven

Den fortabte have eller ej – turen ned fra Sri Pada/Adams Peak er en af de smukkeste naturoplevelser jeg nogensinde har haft – og jeg har samlet nogle af billederne i et album på 23 – så klik nedenfor hvis du har lyst til at træde indenfor:


Adams Peak Adams Peak Adams Peak Adams Peak

7 svar til “På toppen af jorden”

  1. Uuuuhhhh…..det ser godt ud…og lidt misundelig kan jeg godt blive..:-)

  2. visitsen Avatar

    det var skam også godt – og til at komme i nærheden af, hvis man altså er i nærheden 😉

  3. Igen smukke billeder og sikke en tur-du er sej,Visitsen:-)

  4. visitsen Avatar

    Jeg er glad for at du nyder synet C.O. 🙂

  5. […] sine 2½ kilometer i højden var det nogenlunde af samme størrelse som Sri Pada, som vi besteg sidste år, men ak, som altid i Asien var det same-same – but […]

  6. […] man har gjort det to gange i træk, må man godt kalde det en tradition: 2007: Sri Pada, Sri Lanka 2008: Mt. Mayon, […]

  7. […] op ad nogle trapper. Det med et noget smørret grin vi kunne genkende gangen og spurgte dem “Adams Peak?” … og ja, det var […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Arkiveret blogindlæg


Skrevet den:

Kategori:

Du har mulighed for:

At skrive en kommentar, eller trackbacke fra din egen weblog.