Jeg ser det omkring mig. Herinde og ude i den virkelige verden. Der er tegn på opbrud, oprydning og omrokering.

Også i mig.

Ikke det store endnu. Men ganske stille kan jeg mærke, at det rykker i mig. Der er nogen ting der skal på plads. Jeg skal have klartgjort mine mål og ordnet mine prioriteringer. Fundet ud af om jeg er på rette vej og justeret ruten.

For humlen er – inden i mig, er ikke et godt sted at være lige nu. De følelser der hersker dér, er ikke til at dele ud af som saftevand i sommersolen.

Jeg har været her før, og jeg ved egentligt godt hvad jeg skal gøre. Det er bare lige det at tage skridtet, få det gjort, gå over åen efter vand og få noget luft blæst gennem hovedet.

Nemlig.