Når man ser amerikanske tvserier er tanken om en hypermobil partner, nogenlunde oppe på samme niveau, som to piger der slås med puder i deres undertøj. Så hot. Det der siger *wham-pang* … og får tungen til at rulle sig ud. Altså på de hankønsvæsener der kigger på

Overvejer om hypermobile fødder også gør det for dem?

For det er så det, jeg _også_ har.

Sammen med knyst, forfodsnedfald, springtå og platfodhed.

Fra påske og fremad, har jeg raskt ignoreret mine fødder. Puttet dem i de sandaler jeg har det så godt i og er travet lystigt rundt uden problemer. Indtil for sådan 14 dages tid siden hvor en forkølelse forklarede mig, at det nu var på tide at få sko på igen og mit mareridt startede igen.

Udover mine dukke-lise sko, havde jeg ikke rigtig noget fodtøj, så jeg måtte ud igen og se hvad jeg kunne gøre mig i. Bevæbnet med indlæg og tålmodighed var jeg gennem to butikker – og kom ud med de sko, hvis billede jeg har tystjålet fra new feets kollektion og sat ind nede i bunden.

For det blev new feet igen. Heldigvis i et lidt smartere udtryk end sidst. Men stadig langt fra stiletter og andet der oser af sex.

Det gør stadig ondt.

Og så er det bare svært at holde ud og holde ved. For skal jeg have ondt i fødderne, så er jeg stadig så forfængelig, at jeg lige så godt kan have det i sko jeg kan lide at se på, som sko jeg selv synes er grimme.

Jeg har af kloge folk fået at vide, at jeg lige skal få gået mit indlæg til og at det måske er derfor jeg ikke har det fuldstændigt perfekt endnu.

Så jeg forsøger at væbne mig med tålmodighed (og grimme sko).

Og mens jeg gør det, har jeg også fået en aftale med en ortopædkirurg i stand. Og havde mit første møde med ham i går. Et meget hurtigt møde. Som udmundede i udsagnet om hypermobile fødder og en henvisning til en røntgenklinik.

Samt en fortælling om at jeg bare skulle gå i gummisko.

Gummisko havde det hele og specielt de tre ting der var godt for mine fødder: hælkap, stødabsorberende og kan snørres.

“Jammen” sagde jeg. “gummisko går måske ikke til alt slags tøj“.

Men det gør det. Sagde lægen. Han havde nemlig være i USA og der gik folk med gummisko til alt. Han havde selv set mennesker i smoking og gummisko.

“... men nok ikke også til balkjoler?” sagde jeg til min kæreste, da jeg om aften genfortalte historien og var kommet mig over mit 2½ minutstjek, som jeg i øvrigt  havde ventet 2½ måned på.

Men jeg har ikke købt gummisko endnu. Og jeg overvejer lidt at droppe det der med sko igen, eller gå tilbage til de af mine gamle sko, som jeg ikke har fået afsat. Og hvis den hånd jeg har rakt ud efter hjælp ikke viser mig vejen til de vise sten, så overvejer jeg klart at putte mine fødder i noget smart igen …