Jeg er ret god til at planlægge. På mit arbejde er det en af de ting jeg bliver betalt for. Finde på løsninger, strukturere, lave sagsgange og løse komplekse problemer. Jeg har oven i købet udannet mig videre, så jeg nu er endnu bedre til det. Og jeg får rykket på det, kommer over stepperne og får tingene af bordet.

Men i det private er jeg ikke altid ret god til at få omsat ønskerne og planerne til virkelighed.

Måske fordi jeg har det med at overplanlægge. Det er derfor, at der blev udtrykt overraskelse over at jeg havde købt en cykel.

Ikke fordi jeg ikke kan finde ud af slige ting – men nok fordi det tager syv lange og syv brede:

Først skal jeg finde ud af hvilken type (skal det være en racer, en mountainbike, en mormor…ect.) så er der antallet af gear – eller måske helt uden – og så er vi slet ikke kommet til farven endnu.

Normalt er det en proces, hvor alle jeg kender inddrages – specielt når vi når til fase to – nemlig at finde et indkøbssted. Der sammenlignes priser og service og hvis nu dit og dat.

Jeg tror jeg inden for de sidste to år har kick-startet processen. Uden dog at ende med en cykel.

Indtil her forleden. Hvor jeg besluttede mig for at købe en cykel og gøre det.

Gik ind i en forretning, der altid har givet mig god service: A.H. Cykler på Istedgade. Fortalte om mit cykelbehov og prøvede tre cykler. Nr. 3 var den rigtige og den købte jeg.

Min mormor er citeret for at sige: man skal ikke tro man skal vide – det kan ikke nytte noget at prutte når man skal skide.

Jeg er igang med at øve mig i at blive bedre til at gøre fremfor at tænke og planlægge.

Så i dag kom jeg et skridt videre mod det kontor jeg har planlagt at få siden november 2004 – og det føles godt.

P.P.S. Der er billeder af cyklen på tur på “23“:

P.P.S. Den er håndbygget. I virkeligheden er det en racercykel (med 7 gear, tromlebremse og punkterfrie dæk) der er bygget ind i et retrostel …. og jeg er glad for den :-)