Min stedsøster kom og hentede pakken, til sin halvbror. Den pakke der ellers bare stod og optog plads i mit skab.
Med sig fik hun nogle gamle ølkasser, der står og fylder op i min kælder. En optagenhed, der jo mest af alt skyldes, at vi ikke lod dem, der købte min far hus, få dem med i købet.
Min far og hans hustru havde gamle ølkasser overalt i deres hus. De udgjorde reolen i den tidligere sauna, nu opbevaringsrum og var også opbevaring i deres skur. De kom oprindeligt fra mit barndomshjem og min far tog dem med sig, da han og min mor blev skilt.
Og der var ting i alle kasserne. I 2022, før min far og hans hustru flyttede på plejehjem, havde vi forsøgt at hjælpe dem med at rydde op i deres hjem. Et hjem der var sandet til i ting.
I weekend efter weekend, drog alle tre børn til deres hjem for at rydde op. Det allerførste rum vi ryddede op i var deres udestue, for den skulle bruges til at flytte tingene fra de forskellige rum ud i.
Da den var tømt og rengjort, fik min far nogen til at tømme alt fra loftet ned i udestuen og det var andet oprydningsheat.
Vi lavede sorteringststationer: smides ud, genbrug, bortgives og salg.
Noget blev stillet på reoler og sat på Facebook grupper og andet formidlede vi til venner og familie.
Genbrugsstationerne blev igen opdelt i tekstiler, papir, metal ect. Og vi havde en fordeling hvor nogen sorterede og andre kørte på Genbrugsstationen.
Store børnebørn, et par svigerbørn og noget andet familie blev også involveret. Vi har vel alt i alt været 10-11 mennesker involveret.
Kæmpe arbejde og vi knoklede os gennem udestuen, loft, “roddeværelse”, min fars kontor, hustruens kontor, soveværelse, 2xbade værelser, køkken og opbevaringsrum.
Imellem oprydningsheatene var der sorteringsopgaver til min far og hans hustru. Men løbet var kørt. De havde ikke længere evnerne til at overskue det.
Nogle af ølkasserne, der nu er i min kælder, agerede i en periode vin og spiritusreol. For det viste sig at de havde vin og spiritus i alle skabe og gemmer.
Fra rejser. Noget de havde fået i gaver og endda flasker fra min fars afskedsreception, der lå 24 år bagud i tid.
Meget blev hældt ud og noget blev senere fordelt. Nedenstående viser omkring halvdelen af de flasker vi fandt.
Da de noget senere flyttede på plejehjem og huset blev solgt, var der stadig flere ting tilbage i huset, end hvad de kunne have med og bl.a et skur/værksted som vi ikke havde orket at gribe fat i.
Og dealen ved hussalget blev et afslag på 200.000 og en aftale om, at vi tog det vi ville have og overlod oprydningen af resten til de nye ejere.
Det var en god deal. Og vi aftalte så også at vi ikke tømte de her ølkasser, men hentede dem når de nye ejere havde tømt dem.
Der blev de efter et års tid og jeg hentede dem hjem til mig. Min nevø overtog nogen og resten står nu i min kælder.
Og selv jeg har været hele den proces med min fars oprydningsarbejde igennem, kan jeg se nogle tendenser gentage sig: mit kælderrum er ved at sande til i ting.
Og da jeg ikke har 3 børn der kommer hjem for at rydde op hos mig, er denne proces jeg har sat igang super vigtigt.
Og derfor var det godt at 3 af ølkasserne kom med min stedsøster hjem. De skal nu blive til bogkasser hos en af hendes sønner. Og det er godt.
Skriv et svar