Når folk har spurgt mig om hvad jeg skulle lave i min ferie har svaret været at “jeg skal rydde op”.

Planen var at få ryddet op i skabe, skuffer og gemmer. At få flyttet lidt om og lidt rundt. Og hvis vejret var til det også få ordnet lidt i haven. Planen var at skabe noget luft. Få energierne til at flyde. Starte lidt forfra, manifesteret ved mere rene flader og knapt så meget dims.

Vejret har klart været til at rydde op.

Men ikke energien.

Så jeg har siddet med al den tid foran mig og har lavet ingenting. Og ikke engang den gode ingenting. Jeg har lavet den der ingenting, hvor man sidder og bliver indebrændt og bitter på livet.

Den der ingenting, hvor tankerne kører i ring og oprydningen, som jeg faktisk har glædet* mig til, kommer til at blive til en tankerække, der i høj grad består af  “det-er-også-strengt-at-det-altid-er-mig-der-skal-gøre-det”-tanker.

Og det næste jeg oplever er, at jeg i en slags selvskabt fornærmethed sidder og laver ingenting. Ingenting som giver mig ingenting, istedet for i det mindste at lave noget, som skaber energi og glæde.

Men jeg tror jeg vil vriste mig ud af grebet – få lavet noget. Et eller andet, som er behageligt at lave og gør mig godt.

Tror det skal være noget med at smide ud. Tror jeg lige præcis i dag, vil være god til at smide ud.

*glædet = ikke så meget som i gøren, som i den efterfølgende væren