Forleden tog jeg mig en af de friheder jeg nogen gange glemmer jeg godt kan tage. Nemlig at huske at holde fokus på, at min tid er min egen og at når jeg nu bruger af min aftenstid på arbejde, så kan jeg jo egentligt godt bruge af min dagstid til andet.

Så jeg smuttede i haven og lagde et løg-lag nr. 2 i mine potter. Så de nu er fyldt op med forventningsfuld glæde og kommende forårsbrus.

Og det gjorde godt, selvom dagen ikke var strålende efterårsagtig, men mere af november-november-november typen. Godt fordi jeg efterhånden føler at haven nu er lagt til ro for vinteren og at jeg ved at der til næste år – uanset hvordan tingene ellers arter sig – vil være farver og spræl i mit liv.

Og nogengange er det nødvendigt at gå ind i en ny del af sit liv, med viden om at noget i det kommer til at stråle, selvom man er usikker på hvordan helheden vil ende med at spille an.