Om at få gjort sine fordomme til skamme

Var til et CV-møde med min A-kasse i dag.

Forud for mødet havde jeg sagt til en veninde, at jeg seriøst ikke så frem til det her og jeg ikke magtede folk, der nu skulle til og stå og kloge sig på mine vegne, og at de jo ikke nødvendigvis vidste mere om jobsøgning indenfor mit felt end jeg gjorde.

For så optimistisk og positiv var jeg!

Og derfor er det jo herligt, at jeg her 4 timer senere kommer ud af mødet i en brus af gode tanker, inspiration og ny energi. For tingene har ændret sig siden jeg sidst var arbejdsløs.

Der var ingen løftede pegefingre, eller selvsmagende klogen sig på andres situation. Istedet for var der indsigt, gode konkrete ideer og bagved det hele en tro på, at de folk der sad omkring bordene var kompetente mennesker, der var i stand til at komme i arbejde igen, havde noget at bidrage med og “bare” var mellem job lige nu.

Jeg har fået fyldt på min tankeboks og min to-do-liste og det er med fornyet overskud, at jeg går videre med mine jobplaner.

… og så er det jo godt nok, at man har gået og betalt til denne her a-kasse i flere år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Arkiveret blogindlæg


Skrevet den:

Kategori:

Du har mulighed for:

At skrive en kommentar, eller trackbacke fra din egen weblog.