Så stopper det! – siger jeg til mig selv, men jeg kigger ud af vinduet, på solen og vejret og lyset. Problemet er, at siden det blev godt vejr, har jeg rendt rundt i en rus af gode venner, røg, støj og en lille smule alkohol.

Og nu sidder jeg så her og slås med mig selv. På den ene side kunne jeg jo godt tænke mig, at lade det der bare skulle være en enkelt fredagsøl med en kollega, være starten på en sjov aften og på den anden side ved jeg, at jeg efterhånden opfører mig mere og mere som et barn på sukker og jeg har brug for at geare ned.

Men jeg skyder skylden på vejret. Vi ved jo aldrig hvornår det slutter – og så skulle fanden ta’ én om man spilder en sommeraften med fjollede ting som f.eks. søvn og støvsugning….

U P D A T E
Ok, det var så ikke her jeg skulle gå ind og kigge – og jeg skulle slet ikke spille “Det glade pizzabud” – ikke hvis det var meningen at jeg skulle falde ned….