Det regner tungt mod mine vinduer. Når kattene ikke krøller sig sammen til to små pelsbolde, med halen over næsen, så går de om mine ben og miaver bebrejdende op mod mig og forlanger at jeg skaber bedre udendørs temperaturer og fjerne regnen. Ingen af dem har været ude i mere end 5 minutter i de dage de har haft muligheden.

Selv sidder jeg med et tæppe omkring mig og nyder at den bærbare afgiver varme mod mine lår. Jeg regulerer hele tiden varmen og forsøger at finde et punkt hvor det er varmt nok til at sidde stille, uden at det er så varmt at man falder sammen med en hjerne som kogt havregrød.

Det er pænt svært.

Min opgave er ved lige så stille at finde sin færdige form. Tirsdag er sidste frist for aflevering og jeg satser på at få tingene kopieret og sendt afsted over weekenden/mandag.

Det bliver en lettelse.

Jeg tændte for ovnen i køkkenet da jeg skulle stå derude og vaske op. Det gav den fornødne varme og jeg tænker på hvad jeg skal gøre, når jeg om ikke alt for længe må begive mig ud i verden og hente vare hjem til aftensmaden.

Det lugtede af jul, da vi i går grillede and på weberen. Jul over hele terrassen, på trods (eller midt?) i den regnvåde aften.

Og den varmede godt, grillen. Da vi var færdig med vores løbetur i en aften der lignede nat, var den klar til at tage mod den velvoksne and. Og der var kød nok til to … og lidt mere. Og det sidste er det der skal gøres til dagens middag.

Med appelsinsovs.

Når jeg kommer videre i programmet og tager skridt ud i det kolde og regnvåde november (efterårs)sommerland.