Nomadeliv

IMAG0114

Nogen gange får man en ide, der virker rigtig god og måske oven i købet velovervejet … i situationen.

Og af forskellige årsager, som jeg ikke helt kan komme ind på her på bloggen, har jeg de sidste 1½ måned levet et nomadeliv. Pakket mine tasker, spændt cykelvognen på min cykel og har derefter befundet min rundt om i gode venner boliger.

Slået to fluer med et smæk, da jeg passede kat for min veninde, mens hun var en måned i Indien – og her den sidste uge har jeg leget “reserveforældre” i forhold til at få min nevø gjort klar til efterskole og få vendt et døgn, der i sommerferien har bestået af en nat som dag og en dag som noget man sover i.

Jeg har sovet med udsigt over byens tage – og mærket luften fra den åbne altandør glide over kroppen i de varme nætter

IMAG0163

Jeg har handlet ind i andre forretninger og blevet inspireret til at købe is og gin til en fredagsforfriskning

IMAG0135

…som dog endte med at jeg aldrig fik den åbnet, hvorfor den nu har boet i min taske og to yderligere boliger lige siden ….

Kørt af andre ruter igennem mit smukke København. I solskin, varme nætter og en enkelt tåget morgen.

IMAG0143

Har vågnet op på Frederiksberg, Østerbro og nu i Sydhavnen. I forskellige tempo og med hver deres puls. Med morgenkaffe inde og ude – mange morgener med selskab af min venindes kat og en enkelt morgen med ham her på sidelinjen:

IMAG0220

Nu er jeg startet på begyndelsen til enden. En til uge ude. En uges ferie i Egypten – og så tilbage til vante rammer.

IMAG0015

Jeg glæder mig til at gense min fantastiske udsigt ud over byens tage. Solopgange, himlens foranderlighed og månens udvikling nat efter nat. Jeg ser frem til mit eget rod og min egen ro. Min egen hverdag og mit eget tempo.

Men jeg har nu også nydt at være ude. At finde andre veje, udforske nye ruter – at se andre ting og perspektiver. Og jeg har nydt at bo sammen med min søster i denne uge … vende verdenssituationen på en dag til dag basis.

IMAG0306

Om et par dage pakker jeg tasker og trailer og sætter kurs mod mit eget hood, dog med bopæl en etage over min egen. Og om 2 uger flytter jeg endelig hjem igen.

IMAG0165

 

2 svar til “Nomadeliv”

  1. Lyder til at du har været i godt selskab.

    Det bliver spændende, men vel også noget “mærkeligt” at vende tilbage til Egypten (som turist i stedet for indbygger, tænker jeg)?

  2. visitsen Avatar

    … har mest været i mit eget selskab – det er kun den sidste uge jeg har boet sammen med andre ..men det er jo lidt som at være sammen med sine venner, når man bor i deres hjem og gør de ting som de plejer at gøre 🙂

    Det er efterhånden ved at være 1½ år siden jeg kom hjem, så det er egentligt 2. gang jeg skal på besøg som turist.

    Sidste år var jeg nede i Sharm, hvor vi jo også boede, men denne gang skal vi et helt andet sted hen. Det var egentligt ikke mærkeligt at være tilbage – bare sådan “normalt” … tingene havde ikke forandret sig.

    Denne gang skal vi slet ikke være på Sinaihalvøen.

    Vi er 14 mennesker der kender hinanden fra dykning som skal sammen på en dykkerlejr – så det har slet ikke noget med mit liv dernede at gøre.

    Glæder mig – det bliver så hyggeligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Arkiveret blogindlæg


Skrevet den:

Kategori:

Du har mulighed for:

At skrive en kommentar, eller trackbacke fra din egen weblog.