I mit næste liv vil jeg alt andet end at arbejde med “noget med mennesker“.

Der vil jeg arbejde med maskiner, eller nuller og ettaller – noget hvor der ikke er indblandet, dine, mine eller andres følelser. Så skal det være skarpt og kontant – måske patolog. Stå og skære i døde mennesker. Det må da være sagen. Eller noget med at samle en dimse-dut og en dutte-dip. På tid. Eller meget nøjagtigt. Det må da være nemmere end at lede og fordele og forfordele og forbandes.

Mennesker er alt i alt noget opreklameret bras.

Jeg er heller ikke sikker på, at det der menneske er noget, der er kommet for at blive.