Vi gik der – sol i ansigtet, fuglekvidder omkring os. Man kunne roligt sige, at foråret er kommet og det blev nydt i fulde drag. Pludselig lød det som om, at vi var omgivet af tusinde af vindspil der klirrede og klingede som sprøde krystaller.

Da vi kom nærmere kunne vi se at det næsten var krystaller. Det sidste af søens is, de sidste rester af vinteren, var samlet sammen i en lille bugt. Hvor det så lå og sang en sidste sang – til ære for forårets kommen.