…vil jeg tage den lidt med ro. Og nyde at tempoet om dagen er mere menneskeligt. Hvor der er tid til et smil og en snak med dem man møder på sin vej.

Når jeg blir’ gammel, vil jeg være tynd af alle de skridt jeg tager når jeg ikke arbejder. 22.000 på en helt almindelig dag, rundt og omkring.

Og jeg vil have tid til alle de ting jeg tænker på kunne være sjovt at lave og spise brunch med alle mine gamle venner, der også har tid.

Så lige nu leger jeg at jeg er gammel og holder fri og nyder det hele lidt mere.

Undtagen det der i min hofte, som knirker når jeg går alle de der skridt.

Måske er jeg gammel uden helt at vide det?