“>meld dig som indsamler

Jeg tror jeg står på en eller anden liste over “folk, der ikke bare smider rører på” for jeg bliver tit, ofte og ustandselig ringet op af folk, der vil sælge mig noget eller høre min mening om dette og hint.

Mens jeg siger nej til alt hvad der forsøges solgt – siger jeg stort set altid ja, når folk vil høre min mening om noget.

Men aftens opkald var af en helt anden kaliber:
Ham:“Hej, jeg ringer fra Kræftens Bekæmpelse, må jeg få lov at bruge et øjeblik af din tid?”
Mig:“hmmm” mens jeg både overvejer og finder følgende replikker for platte og lette: “Vi bruger ikke kræft, her” eller “Nej tak, jeg er ikke interesseret i at få kræft”
Ham:“Det er sådan at vi mangler indsamlere til Kræftens Bekæmpelse og jeg ville høre om det var noget du var interesseret i?”
Mig:(stadig lidt smart/kæk)“Tjae, det er da ikke helt uinteressant – hvor stor en procentdel er det man normalt får lov til at beholde?”
Ham: (lettere overrasket over at han måske var ved at få en rotte i fælden, men samtidig over spørgsmålets indhold) “Jae, nu er det jo ikke sådan at man ligefrem må beholde noget selv – det vil sige vi tjekker jo ikke, men vi regner med at folk er ærlige”
Mig:“Hmmm…. hvad får jegud af det – er der nogen garantier for at jeg så undgår kræft?”
Ham: “Jae, jeg kan jo ikke love noget – men du får da motion og det er et af de forbygningsråd vi giver”.

Og på en eller anden måde var det ikke helt så sjovt mere – men jeg meldte mig.

Som så mange andre, har også jeg en del familiemedlemmer, der er døde af kræft, så hvis min indsat på en eller anden måde kan hjælpe, er det kun et par timer af min tid.