Så er julen så småt ved at være klar til at blive lagt i seng.

Egentligt synes jeg at det er synd, at julen nu om stunder stopper så brat. Jeg har det lidt svært med det, lidt lige som de små børn, der ikke kan forstå at dagene ikke længer starter med en gave. Det er noget af en en kold tyrker, at gå fra alt det varme og røde og bløde – til den kuldekastede grå januar.

Så kan jeg egentligt bedre lide de gamle traditioner med at holde julen kørende indtil Hellig Tre Konger. 

Men juletræet skal ud i haven, deles i mindre stykker og lægges som læ, i de bede, jeg sikkert slet ikke kan finde i sneen. Svigermor skal med toget hjem, til det der Jylland. Og pynten skal ned, så lejligheden kan blive pakket sammen.

For om lidt over en måned går rejsen mod solen og varmen og vandet – og starten går for et helt nyt liv i helt nye rammer.

Underligt at tænke på, når man sidder her en 2. juledag og kan mærke kulden der slår ind på vinduet og mødes med varmen fra radiatoren – og verden ligger hvid udenfor vinduet og det bare bliver ved med at sne.