musikindifferent

Selvom jeg sagtens kan stå og skråle

Nu hvor du har brændt mig af
Nu hvor du har smidt mig væk
nu hvor du har stukket mig ned bagfra
har du det godt så, og er du glad igen.

Men når jeg nu savner dig
hvordan kan du så undvære mig – ej, ej, ejjjjjj

Sammen med Thomas og 40.000 andre. Så bliver jeg aldrig fan. Ikke af ham og ikke af nogen andre.

Jeg besidder ikke de evner det tilsyneladede kræver, at være fan af nogen (ubetinget loyalitet, sætten andre højere end sig selv, uforbeholden kærlighed til nogen, der ikke kender ens eksistens og egentlig også er ret ligeglad… hmm…selvom jeg måske har været tæt på det sidste i et parforhold eller to..). Men mest af alt handler det om at jeg jo nok, når det kommer til stykket, er musikindifferent.

Forstå mig ret det ikke fordi, jeg ikke har noget godt at sige (…) om musik. Jeg kan godt lide musik. Jeg hører meget musik og ind i mellem er jeg da også både til koncerter og festival. Men jeg interesserer mig dybest set ikke for musik. Jeg er lidt ligeglad. Noget kan jeg lide og andet ikke. Hvis de spiller noget af det jeg kan lide i radioen, så bliver jeg glad. Hvis du spiller noget for mig som jeg kan lide, så bliver jeg også glad.

Men jeg har ikke købt musik siden 80’erne og dengang det var LP’er. Og jeg ved aldrig hvad jeg skal svare når jeg bliver spurgt “Hvaffen, musik kan du så lide?”

Det er ikke fordi jeg slet ikke ved noget om musik. Dels kan man ikke undgå at snappe noget op hid og did og dels har jeg haft kærester, der var meget interesseret i musik og meget ivrige for at dele deres interesse med mig.

Ofte har deres interesser været ret niche-agtig, så jeg ved eksempelvis en del om David Sylvian, Billy Mackenzie, Klaus Wunderlich (og så vil jeg slet ikke komme ind på ham der var vild med country ). Men jeg både værner om og værdsætter de mixed-bånd og cd’er jeg har fået gennem tiden, dels fordi jeg godt kan lide det der er på dem, og dels fordi jeg ved hvad det repræsentere. Jeg håber også at folk i fremtiden, vil berige mig med deres interesser for dette eller hint og lade mig høre noget nyt….. jeg vil bare hellere høre det, end snakke om det.

4 svar til “musikindifferent”

  1. Du er ikke alene om det med ikke at kunne være ubetinget fan. Jeg har aldrig været fan af nogen eller noget som andre kammerater var. Jeg har aldrig haft plakater af idolet hængende på væggen. Jeg har vist altid været lidt mærkelig hvad det angår og mine mest intense oplevelser af afguds-dyrkelse er vist kommet i de senere år, hvor jeg gerne tilbeder f.eks. min røremaskine, min mand, en Chrysler eller radiserne i haven… men så er det også slut 😉

  2. Hmm… kan man ikke godt sige, at I to er sådan lidt fan af hinanden ?

    ;o)

  3. Jeg mangler fortsat en poster str. 70 x 100 af frk. Visitsen. Før syn’s jeg ikke man kan kalde sig “ægte” fan…

  4. visitsen Avatar
    visitsen

    det skulle ikke være en uoverkommelig opgave……..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Arkiveret blogindlæg


Skrevet den:

Kategori:

Du har mulighed for:

At skrive en kommentar, eller trackbacke fra din egen weblog.