Alfred startede morgen med at bringe et museoffer til os.

Op i sengen endda.

Det var som om, at nu hvor han i to uger har skulle høre om alle hans brors musejagter, som vi havde fortalte om både vidt og bredt, skulle han da lige, her på feriens sidste dag vise os, at han ikke står tilbage for noget.

Han havde nok ikke regnet med at reaktionen var et øndigt pigeskrig og en returnering af musen ud i det fri.

Så da det skete blev han en kende fornærmet og lod mus være mus og hans bror være den, der tog den af dage.

Det tog så lige to timer – inklusiv ikke mindre end to gange afhentning af mus under hus.

Og nu er de to store musejagere tilbage på 4. sal på Vesterbro og jeg tror ikke at stofmus er helt det samme legetøj mere …