Jeg fik mig en lille … dér til min fødselsdag, i sidste uge:
Og som de siger i reklamerne, så er den usandsynlig lille. Og skrøbelig. Og jeg elsker den allerede.
Og det er min allerførste iPod og første gang jeg står med sådan et dyr mellem hænderne (eller fingerne, som det er i dette tilfælde) og jeg har det ligesom en, der lige har fået et kørekort og får smidt en Ferrari i nakken. Eller en rigtig menneskebaby.
Jeg ved ikke helt hvad jeg skal gøre omkring den og jeg er bange for at ende med at tabe eller ødelægge den.
Men som med de fleste andre ting, er der nok blot en overgang….Jeg tror vi hurtigt får vænnet os til hinanden.
P.S.
Den er sort … og smuk og fin…
Skriv et svar