Jeg stryger min mors tøj. Det hun skal have med på det hospice, vi tjekker ind på senere i dag.

“Det skal bare glattes” siger hun. “Ikke stryges”.

Jeg kender ikke forskel på at stryge og glatte. Men det er åbenbart et spørgsmål om hvorvidt tøjet er fugtigt eller tørt når man starter ud.

Jeg kan ikke garantere at tøjet er helt tørt ved starten. For lige i dag græder jeg.

Jeg har ellers været i kontrol så meget og så længe. Faktisk så længe at jeg ikke rigtig kan mærke nogen følelser mere. Heller ikke de glade.

Så skide vær’ med det. I dag kører jeg min mor på hospice og selvom det handler om aflastning, opfedning og smertelindring, så er 37 kg. og kræft i bugspytkirtlen på 3. sommer ikke en positiv prognose.

Så jeg græder – og glatter.