Når jeg går ned af min bagtrappe forundres jeg tit over livet der leves i de lejligheder, man så uhindret har kig ind til fra min opgang.
Der spises og snakkes og kokkereres i de køkkener man kan kigge ind i. Og i dag stod en nøgen ung pige og talte i telefon, mens hun diskret kløede sig – tilsyneladende helt optaget af samtalen.
Og jeg tænkte på hvor meget man egentligt kun se – og hvor tydeligt alt fremstod, her fra min trappeopgang, der kun ligger en spytklat fra de vinduer. De selvsamme lejligheder og vinduer som jeg selv har beboet, da jeg boede i den opgang.
Og der hvor der nu er køkken havde jeg soveværelse.
Og ingen gardiner…..
Skriv et svar