Vi pakkede sommeren væk, stillede møbler i garagen, hængte nødder til tørre i nyloner i vaskehuset, stablede høsten af syltede lækkerier i stabler og nussede misserne, der havde lagt sig til rette i transportkasserne. Slukkede og lukkede for køl og frys og vand og luftede ud for sidste gang.
Vi sad på bænken med fødderne i sandet og snakkede om de ting, der ikke blev som forventet, og jeg fældede en tåre over det og over de tabte forhåbninger og sommeren som forsvandt uden at varme kroppen helt igennem.
Og vi snakkede om de ting man kunne gøre, hvis man vidste hvad man ville. Om at leve livet anderledes, om en anden hverdag, et andet indhold og fokus.
Og for tyve år siden gjorde jeg det bare: sagde lejligheden op, droppede jobbet, pakkede motorcyklen og tog ud på eventyr i verden. Og jeg ved i min krop og min sjæl og fra min egen livserfaring, at det ikke er de ting man gør man fortryder, men de ting man ikke tør.
Alligevel kan jeg se, at med alderen bliver jeg tungere og tungere i bagen og det er svært ændre sig, at flytte sig, at gøre noget nyt – sådan helt gennemgribende.
Jeg ved ikke hvad fremtiden byder, men jeg håber og vil arbejde på at mine mål, ønsker og visioner bliver mere klare for mig inden næste sommer melder sin ankomst.
Skriv et svar