Mit år i sandaler render ud – i morgen ved denne tid lander jeg i København, en helt del oplevelser og en enkelt kat rigere.

Mens 2011 åbenbart har været et lorteår for mange, og krisen kradser så den åbenbart ikke rigtig kan undgås at mærkes, så har jeg haft et fantastisk år og jeg har på intet tidspunkt været i tvivl om at jeg gjorde det rigtige, da jeg sagde mit arbejde op og rejste ud.

Nærmere om mit 2011 kan findes på bloggen “Et år i sandaler” … men her kommer den opsummering, jeg lavede da året begyndte at rende ud…

Januar

Januar gik med at pakke ned. Pakke lejligheden ned, få styr på alle ting i vores fravær: (forsøg på) udlejning af lejlighed, pasning af katte, pasning af nyttehave, udlejning af sommerhus, afmelding og opstaldning af bil – afvikling af to jobs, stress hos den ene og uddannelse som PADI instruktør hos den anden. En milion praktiske ting der skulle være på plads … samtidig med at vi kunne se en revolution være på vej i det land vi skulle ned til.

I januar sagde vi farvel til det hele. Venner, familie, besiddelser og normal hverdag … og vi sagde goddag til en hverdag med hav og blå himmel. Den 28. januar 2011 stod vi med foden på Egyptisk jord – og tog de første skridt ud i vores nye liv.

Februar

Det første vi skulle var at finde et sted at bo. Vi havde købt en uspecificeret rejse til Sharm og boede på hotel den første uge, mens jeg var ude og lede efter en lejlighed til os. Jeg fandt hurtigt ud af, at det både var dyrt og grimt hernede … men endte med at finde en lille bitte 1v. i et rigtig pænt og grønt område og vi flyttede ind.

Vi var ikke de eneste der flyttede ind, for med lejligheden kom også Topper, der ret hurtigt fik møvet sig ind på os, og blev hængende. Andre katte forsøgte også at komme ind, og det var rigtig svært lukke døren for de søde, smukke, syge, sulte og kælne katte.

Hverdagen med vand og dykning fik også plads og mens der var højt til loftet på det blå kontor, så faldt det ned omkring os i lejligheden. Faktisk braste det meste af lejligheden sammen omkring os og vi var ikke ubetinget glade for lejligheden.

“Men hvad med Revolutionen, hvad med REVOLUTIONEN, det arabiske forår – historiens vingesus?” Kan jeg høre nogen spørge. Og faktisk så fyldte det så utrolig lidt i vores hverdag – og i hverdagen for de folk vi omgikkes. Det eneste vi kunne mærke, var den faldende turiststrøm – men det gjorde til gengæld ondt og alle instruktørene fik valget mellem at blive fyret og hyret ind på freelance basis eller gå 50% ned i løn. De gjorde det sidste.

Og jeg fandt gær så jeg kunne begynde at bage brød – og på min fødselsdag, kom jeg på skønhedsklinik.

Marts

Marts gik et langt stykke hen ad vejen med at være “homemaker” – jeg startede sådan for alvor med at bekæmpe brødkrisen med hjemmebag. Sørgede for at vi fik et bord og et par stole så vi havde noget at sidde ved og jeg syede myggegardin, da det viste sig at man egentligt ikke kunne sidde udenfor og spise da der var for mange fluer om dagen og for mange myg om aften. Jeg stod for alle de praktiske ting, som at få en opvaskebalje, viskestykker og en ordentligt seng – for den vi havde gjorde mig praktisk taget invalid og jeg kunne ikke gå den første halvdel af dagen, pga. smerter.

Topper voksede sig stor og mægtig – spiste for langt flere end to. Vi begyndte så småt at finde vores vej rundt i centeret og måtte sige farvel til den første rigtige ven vi havde fået på dernede. Til gengæld fik vi de første besøg fra derhjemme og først kom min mor og senere en veninde og de forsødede vores liv med selskab og lakridser og alt det vi lige stod og manglede.

Den 21. marts blev Killing født og den og hele det efterfølgende kattemenageri med bortløben kattemor, nødfodring, sterilisering og hente og bringe og dyrlæger tog meget af min tid og min nattesøvn. Det viste  mig også hvor kort min stresslunte stadig var og hvor lidt der egentligt skulle til, for at bringe mig ud af fatning.

Imens levede min kæreste sit liv på det blå kontor og med fysisk udfoldelse og var vist rigtig glad for tilværelsen.

Og jeg kom mig igen. Og i marts havde jeg et liv hvor jeg var på båd og dykkede, eller var hjemme hvor jeg løb og svømmede om morgen, tog mig af hus, hjem og kat om dagen – og lavede mad til de dage hvor vi kom sent og trætte hjem.

Og jeg fandt os også et nyt sted at bo og så var de første tre måneder gået og vejret havde varmet sig og vandet var omkring de 25 grader.