Mis-fornemmelser

Jeg bilder mig ind, at kattene godt kan mærke at der er gang i noget. Det ville næsten være mærkeligt andet, når lejlighedens indhold flytter pladser og alt hvad der har været i skabe og skuffer placeres andre steder – herunder på alle plane flader.

Bertram følger i hvert fald nøje med i hvad der sker – og hver aften når vi går i seng, skal begge katte med ind og putte.

Hvor ville det hele være nemmere hvis man kunne forklare for dem, hvad der kommer til at ske.

Man går åbenbart igennem mange faser når man tager sådan en beslutning som den vi har taget – og lige i de sidste dage har jeg helt klart været i den sårbare og følsomme fase, hvor der ikke skal så meget til for at få mig ud af fatning.

Og kattene … dem kan man jo ikke til at få til at forstå noget … de misforstår jo det hele… 😉

4 svar til “Mis-fornemmelser”

  1. Såååh, sååh, det skal nok gå. (Men forstår godt din sørgelighed og tristesse).

  2. visitsen Avatar

    Åh ja, der er tudefjæs over hele linjen.

    Men efter at jeg i dag har været sammen med nogle folk fra min arbejdsfortid, kan jeg også mærke glæden over, at jeg “slap ud af det i tide” og som følge af det også mærke begyndende bobler af glæde over det jeg er igang med.

    Og vejret hjælper jo også med på det – januars grå-i-grå er ikke en af de ting jeg kommer til at savne 🙂

  3. Det er jo heldigvis sådan med katte, at de hurtigt elsker den som kommer med god mad.

  4. […] … og sådan gentager tingene sig: andet land, anden kat – men samme situation og samme misfornemmelser: […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Arkiveret blogindlæg


Skrevet den:

Kategori:

,

Du har mulighed for:

At skrive en kommentar, eller trackbacke fra din egen weblog.