Min mor har grønne fingre. Ingen tvivl om det. Hun har på et tidspunkt formået at lave levedygtige planter ud af en buket roser. Efter at de havde stået og blomstret en 14 dages tid.

I år har jeg fået resterne af de tagetes som er lavet af de frø, vi tyvtede lidt på vores tur til Valbyparken sidste år. De står fine og klar til at blive plantet ud i haven.

Jeg har ikke arvet min mors grønne fingre. Slet ikke og ikke nær på. Men jeg har arvet lysten til at plante og så og nusse. Men jeg er bange for om jeg har arvet andet.

Min mor har gigt i sine fingre. Slidgigt efter at have brugt sine hænder i sit arbejde igennem mange år. I disse dage hvor mine fingre værker, snurrer og sover er jeg bange for om det skal være de første tegn på, at jeg også vil komme til at lide af samme knugede smertefulde sygdom.

Jeg tror, at det i første omgang er mit kapaltunnelsyndrom, der er blusset op for fulde drøn igen og jeg skal til at sove med skinner igen for at se om det kan få det til at gå væk.

Jeg håber det er det, for det er der i det mindste en behandling for, mens gigt jo ikke rigtig er til at komme af med igen.