Jeg kender det fra mig selv og ser det også hos andre: Den indre hamster.

Den der mener at det er livsnødvendig, at gemme en gul pailletkjole fra 80’erne, en skål med gamle nøgler, indtørede limstifter, brillerne fra barndommen, med den knækkede stang, kuverter hvor limen er et gulnet slør og stakke efter stakke af papirer og gamle dagbøger.

Alle de ting der er så svære at skilles fra og alligevel så ubetydelige i ens hverdag.

Også på computeren gemmer jeg ting. Det er heldigvis ikke så uoverskueligt rodet og det vælter ikke ud over sine grænser. Men her til aften – i min søgen efter noget andet – faldt jeg på mit gamle d-drev – overført fra min tidligere computer – et dokument. Da jeg åbnede det stod der nedenstående sætning – kun det og ikke andet – ikke hvor det kom fra, eller hvorfor det var gemt. Men lige nu – her i aften, giver det mening, og det var måske derfor jeg havde gemt det:

Ethvert menneske vil på et tidspunkt stå ved en korsvej med valgmuligheder. Nogen slår til, griber chancen, andre forpasser chancen og lever deres stille liv. Andre igen opdager aldrig, at de havde chancen.