Kommer mørbanket hjem efter generalforsamling i min halve have. 4 timers drøftelser. Og drøftelser og ord – og endnu flere ord.

Man skulle tro at mennesker med de samme interesser, ville trække på samme hammel. Og have fokus på bolden, og ikke manden. Men det er vist mange gange nemmere at jagte manden, og og det er vist tit det der ender med at ske derude i foreningsdanmark. Det er ikke første gang jeg har oplevet det, og det blir’ nok heller ikke sidste.

Måske er det også et spørgsmål om at når krybben er tom, så bides hestene og vores “havekrybbe” er rimelig tom, idet vi allertidligst kan komme i jorden om 5-6 uger.

Det er svært at tage, når den næste tid jo egentligt burde være tilegnet havearbejde. Men sådan skal det ikke være og jeg må finde ud af hvordan jeg så får styret min udelyst.