Mit liv har taget en mystisk drejning.
Da jeg mødte min ældste veninde, ville jeg have forsvoret at vi – alle disse år senere – ville ende som vi har gjort. Hun var min vilde veninde. Hende jeg kørte ræs med på Amager, faldt grøften med – i både bogstavlig og overført forstand. Det var hende jeg flyttede hjem til, da jeg flyttede hjemmefra. Hende jeg vidste ville redde mig, hvis det hele blev for vildt – og rydde op efter mig, som efter den nat, hvor jeg udviklede en form for akut allergi overfor store mængder vodka. Vi var vilde sammen, vi var _så_ rå og seje.
Og i går blev vi så enige om at det ville være helt vildt fedt at tage ud og løbe på Amager Strand.
… og det gør vi så, mens andre gør sig klar til Roskilde og alt det ungdommen nu gør…
Men vi har aftalt at smide tøje og tage en dukkert hvis det skulle blive for hedt.
Gensyn med gammel ven(inde) er altid dybt gribende synes jeg – man får en fornemmelse af universets foranderlighed. Hvis det lyder for stort, så sæt dig i en lun krog af haven eller en park og mærk hvordan din tid går i stå. (Det gør min). Man skal ligefrem tænke på hjerteslag og plantesafternes fordampning for at få tiden i gang igen.
Når jeg så ser en gammel ven, så fornemmer jeg forandringerne. Det underlige er, at man samtidig kan genkende så meget, der “er det samme” (det er det jo egentlig ikke).
Slut på en venlig hilsen,
en hilsen fra en ny fremmed;-)
og tak for det – det er altid dejligt at se nye signaturer på kommentarene… og så så herlige tanker bag…
Ud over at være en gammel veninde (hvilket hun hader jeg siger) så er hun også en godt brugt veninde – både i fortiden og her i nutiden, så de store vingesus er der nu ikke mellem os – men ind i mellem når vi stopper op og mærker efter kan vi godt føle den tid der er gået og mængden af fælles minder der hober sig op….
Det lyder vildt *G* ;-)
Det bliver stort derude – Amager Strandpark – når det bliver færdigt. Det er ikke sidste gang vi tager derud og løber
[…] Min vilde, kloge og gifte veninde. Uden hende havde jeg ikke stået hvor jeg stod i dag. Hun tog mig ind da jeg var våd bag ørene – og selvom hun kun var to år ældre, var hun på det tidspunkt et halvt liv klogere. Hun lokkede mig ud på det dybe vand og hjalp mig tilbage på bredden. Hun var mit store idol og hun var en god rollemodel. Mit liv var blevet betydeligt mere mainstream uden hende og jeg har ingen ide om hvor i provinsen, jeg kunne have været endt. […]