Mit liv har taget en mystisk drejning.
Da jeg mødte min ældste veninde, ville jeg have forsvoret at vi – alle disse år senere – ville ende som vi har gjort. Hun var min vilde veninde. Hende jeg kørte ræs med på Amager, faldt grøften med – i både bogstavlig og overført forstand. Det var hende jeg flyttede hjem til, da jeg flyttede hjemmefra. Hende jeg vidste ville redde mig, hvis det hele blev for vildt – og rydde op efter mig, som efter den nat, hvor jeg udviklede en form for akut allergi overfor store mængder vodka. Vi var vilde sammen, vi var _så_ rå og seje.
Og i går blev vi så enige om at det ville være helt vildt fedt at tage ud og løbe på Amager Strand.
… og det gør vi så, mens andre gør sig klar til Roskilde og alt det ungdommen nu gør…
Men vi har aftalt at smide tøje og tage en dukkert hvis det skulle blive for hedt.
Skriv et svar