Jeg skriver mindre og mindre på bloggen. Ofte kommer tingene ud på facebook, eller det bliver i mit hovedet. Og nu kan jeg forstå, at nogen af dem der kun følger med på bloggen (ingen nævnt … ingen glemt…) er bekymret for mig, og er bange for at jeg ligger i krig med verden.

Det gør jeg ikke.

Eller.

Det gjorde jeg i fredags… og heldigvis kom der flere gode ting ud af det. Nogen gange er det rigtige nemlig at fare i flint og statuere et eksempel.

Andre gange er det noget helt andet der rammer rigtigt.

Men for at gøre billedet mere nuanceret, vil jeg da gerne de nogen af de statusopdateringer jeg har lavet på facebook – også selv mens jeg rasede allermest:

29. april:

1 down … en milion milliard to go

.. fik landet et af mine mange projekter i dag og det er rigtig rart at få noget fra pipelinen over i aftalebunken … men jeg mangler lige lidt mere til at jeg er helt hjemme – men heldigvis det går i den rigtige retning

*siger hun og klapper sig selv på skulderen*

30. april:

DSB- mig 3-1… ha! Jeg var lige ved at misse min station igen … men jeg gjorde det ikke …

1. maj:

så er det igen den første maj – og mens nogen samler fanerne og andre samler benene … gør jeg klar til en dag med møder, mens jeg nynner denne lille sang: http://www.youtube.com/watch?v=kCbD8nsxcd8

… håber I får lige den 1. maj I måtte begære

2. maj:

Jeg har en biblioteksbøde på 120 kr. og en anden bog der skulle have været afleveret den 27.4.

Det var planen at komme forbi biblioteket, men nu er jeg på vej til begravelse i stedet … og sådan bliver livet nogen gange sat i perspektiv.

5. maj:

det var rigtig fint at togføreren åbnede døren for mig, da jeg stod og skulle ind i toget med en cykel belæsset med blomster … men det der gjorde mig rigtig glad var at da jeg sagde “tak” svarede han; “Det var da så lidt blomsterpige”.

Blomster_pige_!!

Ikke “blomsterdame” eller “blomsterfrue” … så på turen mellem Ølstykke og København er jeg en blomsterpige…..

7. maj: