Det er en meget speciel oplevelse, at få præsenteret 26 års ældning på få sekunder.
Det var en af de ting der skete ved gårsdagens mødes med min gamle folkeskoleklasse. Vi stod så der i det flotte køkken, i en gård langt ud på landet, og den ene efter den anden kom ind af døren og fik præsenteret sig selv.
Nogen lignede sig selv – bare med lidt mere huld og noget ældning smurt på. Andre lignede deres forældre og en enkelt var helt ukendelig og først hen på aften kom noget af den gamle veninde frem i det ellers fremmede ansigt.
Nogle af de smarte var blevet kiksede, de kiksede blevet smarte og samtalen rundede det hele.
Nogens liv var blevet lige så forudsigeligt som de selv havde ønsket og regnet med – familietraditioner var blevet fulgt, ønskedrømme gået i opfyldelse eller forudsigelser og fordommet blevet opfyldt. Andre havde levet helt anderledes end hvad alle havde regnet med og kom frem med store overraskelser, der mellem laksemoussen og den indbagte skinke.
Vi var mere forskellige nu, end dengang og alligevel har vi delt de samme oplevelse og omgivelser i 9-10 år af vores liv. Og alligevel ikke.
Vi sad så der og snakkede om hvordan vi alle sammen havde en oplevelse af at vi aldrig havde mobbet eller drillet i vores klasse. Stor enighed – bortset fra en. Hende der havde været den stille forsagte pige igennem hele skoletiden – og, viste det sig nu, havde følt sig holdt udenfor alt den tid vi havde gået i skole sammen.
Det kom som en overraskelse for alle. Som vi sad der nu, kunne ingen huske at det var noget man havde gjort bevist, eller havde haft som ønske.
Synd at der ikke var mere opmærksomhed på det dengang. For jeg er sikker på at det ikke har været af ond mening fra resten af klassen. Som jeg husker det lagde vi bare ikke rigtig mærke til hende, fordi hun aldrig gjorde sig bemærket. Hun havde heldigvis brugt sin oplevelse i klassen som springbrædt til at ændre sit liv og jeg håber på at hun ved mødet med resten af klassen i går, fik forsonet sig med sin fortid.
Snakken gik livligt og der var en fortrolighed som man sjældent møder blandt folk, der reelt er fremmede for hinanden. Der blevet luftet livsoplevelser og jeg er sikker på at der også ind i mellem blev sløjfet nogle mellemregninger, men ellers var det ikke min oplevelse, at der blev stukket alt for meget under stolen.
Karriere, børn, bosteder, ægteskaber og skilsmisser. Der var noget af det hele – alt i alt en gennemsnitsbetragtning af folk fra provinsen der har levet i et par og fyrre år.
Alt i alt, var det en helt igennem god oplevelse og en stor bekræftelse på hvor forskelligt folk ældes og jeg kan med mild beskedenhed sige, at jeg ikke var en af dem, som tidens tand havde gnuflet mest hektisk på. Og det sjove ved det er, at lige så travlt vi havde med at blive voksne og se gamle ud dengang vi sidst mødtes, lige så stor travlhed var der nu med det modsatte.
Skriv et svar