“Alle mænd vil i virkeligheden have en kvinde med en krop som en 18-årig og en hjerne som en jævnalderende
sagde han til hende.
Og selvom det ikke som sådan var myntet på mig, og selvom jeg godt kunne høre, at han efterfølgende prøvede at trække i land, så kunne jeg ikke lade være med at tage det til mig.
For er det sådan, er det dét der er sandheden og dem der siger noget andet lyver?
Det ville forklare en masse ting – afhængigt selvfølgelig – af hvor vægtskålen lander I de situationer, hvor man ikke kan få begge ting.
For på et tidspunkt kan man ikke få begge ting. Når man har rundet de 30, 40, 50 ect…. og så må man vælge…. krop eller hjerne.
Men opleves en kvindekrop, der har forladt de gyldne 20’ere virkelig så forfærdelig?
Ingen tvivl om at tiden tager kroppen som gidsel – afhængigt af hvor meget man kæmper med – eller mod. Men ligefrem at opfatte kroppen efter den tid som ikke-smuk, grim, utiltrækkende – aseksuel… det kommer bag på mig.
Hvis det er sådan, så har guderne da i den grad gjort grin med menneskene. Måske gælder det ikke for alle, men for mit vedkommende var det da først et godt stykke tid efter de 18, at min seksualitet for alvor bragede igennem.
Så jeg håber da for deres skyld, de mænd der vægter mellem ung krop og jævnalderne hjerne, at de ind i mellem lader hjernen få foretræde – for hvad der eventuelt måtte mangle i fasthed, bliver der i høj grad gjort op med i intensitet og evner.
Skriv et svar