Man ved det er mandag, når man udover det sædvanlige (sove over sig og deraf følgende panik + ankomst i våde bukser, fordi der er hul i cykel-sadlen og man ikke besidder tilstækkelig omtanke til at iklæde denne en plastikpose) pludselig står og taler til en kollega på samme måde, som man har talt med folk i weekenden ……….

Det går slet ikke hjem på samme måde:

(Scenen er sat i kafferummet)

Kollega: “Jeg tror du skal flytte lidt på kanden, så den bedre kan ramme hullet”
Mig: “Nåe, du er måske ekspert i at flytte rundt på tingene, sådan så de rammer hullet?”
Kollega – kigger på mig med et fuldkomment beflippet blik – “ÿh, hvornår er det så egentligt, du skal holde sommerferie?”

Og så er det jeg tænker, at det der er dødsjovt i festlig lag på en lørdag aften “dshoig” – “må jeg klappe missen”, “det er sandelig nogen goe nødder du har” – på en eller anden måde, ser helt anderledes ud på en grå mandag, i kaffestuen – og spørgsmålet er bare hvornår anmeldelsen for seksuel-chikane kommer i min retning…….