Det var en af de dage, hvor en regnmættet onsdag pludselig gik hen og blev en hel del mere interessant end forventet. Hvor der skete en tidsforskydning og jeg uden at ane det blev henført til et sted hvor de mest fantastiske italienske spiser, kom dryppende som små himmerigs mundfulde.

Det var en oplevelse ud over det sædvanlige. 17 små retter, serveret på fantasifuld porcelæn, fulgt af ædle smagsfulde vine, der var nøje afstemt.

Det hele gik op i en højere enhed. Mad, vin, rum – selskabet… Og da aften sluttede på restauranten var det med et ønske om en god aften og en enkelt fuldfed sødtduftende hvid rose.

… og det gjorde jo ikke noget, at det lige var denne dag…. jeg er stadig nem, og man kommer langt med forkælelse.